Menu

Feudi del Pisciotto

Mægtige Panerai's sicilianske passion

Feudi del Pisciotto er seneste knopskud af projekter som folkene bag det velrenommerede vinhus Castellare di Castellina og Rocca di Frassinello i Toscana står bag. Med Feudi del Pisciotto har den højt respekterede winemaker Alessandro Cellai & Co. valgt også at bevise, at det sicilianske terroir besidder egenskaber, der kan frembringe vin i særklasse.

Feudi del Pisciotto er beliggende blot 6 km i luftlinje fra havnebyen Gela på Siciliens sydkyst. Vingården besidder ca. 33 hektar, hvoraf 50% er beplantet med Nero d’Avola, mens de resterende 50% består af bl.a. Cabernet, Merlot samt Semillon og Gewürztraminer. Markerne er beliggende i ca. 250 meters højde, hvilket betyder at druerne nyder godt af de kølige briser, der kommer ind fra havet syd fra.

Det er overbevisningen, at den rette kombination af teknisk know-how, og innovativ tankegang, sammen med det typiske sicilianske terroir, skal kunne munde ud i referencevine for hele regionen. Ambitionerne er således helt i top.

Feudi del Pisciotto har desuden indrettet et lækkert 5 stjernet resort for vinentusiaster og livsnydere i en gammel middelalderborg, en såkaldt feudo, så et vingårdsbesøg nemt kan kombineres med et relax-ophold i luksuriøse rammer.

4 vare(r)

4 vare(r)