JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Vallone
Familien Vallone ejer tre vingårde i Brindisi-provinsen, hvor de producerer ærlige, typiske Puglia-vine der repræsenterer god value-for-money.


Vallone
Kvalitetsvine med traditionelt, klassisk syditaliensk udtryk
Vallone er et familieejet vinfirma grundlagt i 1935 i Puglia, i Syditalien. Vinfirmaet består reelt af tre vinhuse, og markerne spænder over et areal på ca. 600 hektar. Ejerne er Vittoria, Maria Teresa og Francesco, alle ud af familien Vallone og tredje generation. Den yngste, Francesco Vallone, har fungeret som CEO siden 2014, og har bragt visioner og nytænkning ind i en ellers meget traditionsbunden organisation
Som så mange andre vinhuse i regionen, har familien Vallone gennem tiderne forsørget sig ved at sælge sine druer til de lokale kooperativer og større vinhuse nordpå, indtil man for nogle år siden besluttede sig for at vinificere og aftappe under eget navn. Produktionen er i dag centreret omkring druerne Primitivo, Negroamaro, Susumaniello, Ottavianello, Fiano, Falanghina og Montonico. De sidste tre grønne sorter.


Vallone er et ambitiøst vinfirma. Siden 2007 har man haft en af Italiens rising stars, Graziana Grassini, ansat som ansvarlig ønolog. Graziana er ikke nogen ”hvem som helst” - hun har igennem tiden arbejdet for nogle af Italiens mest prestigefulde vinhuse, fx Tenuta San Guido (Sassicaia), og har desuden været tilknyttet som særlig rådgiver for konsortiet for Brunello di Montalcino, og været konsulent for det italienske landbrugsministerium samt medlem af Center for National Research.
Vallone fremstiller vine med stor respekt for naturen, traditionerne og vinstilen i området, og vinene er på mange måder indbegrebet af det, vi forbinder med autenticitetsbegrebet; Vinene er typiske, rene og klassiske - og så er de god value-for-money.




