JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Kuen Hof
Kuenhof er beliggende nord-øst for Bolzano, hvor deres højtbeliggende, terrasserede vinmarker (mellem 550-890 m.o.h.) kan levere syrerige, mineralske og langtlevenede vine i perfekt balance. Fokus er på Riesling, Sylvaner og Grüner Veltliner.


Kuenhof
En perle i Valle d'Isarco (Eisacktal)
Kuenhof er ejet af Peter og Brigitte Pliger, og i Valle Isarco-dalen i Alto Adige (Südtirol) laver de en serie af højkvalitetshvidvine. Vinene er knivskarpe, intense og balancerede. Vinhuset har en naturlig tilgang, hvor både økologiske og biodynamiske principper danner grundlag for markarbejdet. Herunder følger en gennemgang af vingården, klima, vini- og vitikultur.
Klima
Valle Isarco (Eisacktal) D.O.C. er en appellationl, som er beliggende nord-øst for byen Bolzano, mod Brennerpasset og Østrig. Naturen er mere dramatisk og klimaet er anderledes her ift. området omkring Bolzano, hvor der både er varmere og fladere. De fleste vinmarker i Valle Isarco er beliggende højt, i Kuenhofs tilfælde i 550-890 meters højde over havet.
Valle Isarco er et optimalt sted, at kultivere og modne druer til hvidvin. Området har 300 solrige dage om året og et råt bjerglandskab, der med kompleks jordbund og kølige nætter, sørger for optimale forhold gennem modningen. De kølige nætter er afgørende for at druerne kan opnå fenolisk modenhed uden at modningen går for hurtigt. Dermed bevarer vinene sin syre og friskhed. Forskellen i temperatur kan, i modningsfasen, svinge med helt op til 20 grader.
Vinmarkerne er anlagt på terrasser, som er syd-øst eksponerede og meget stejle.
Beplantningen er tæt med 7-8.000 planter pr. hektar.
Vinstokkene er mellem 30-40 år gamle.
Jordbund
Jordbunden er sammensat af rød skifer, kvarts og en anelse sandet, muldet jordbund, tilsat diverse sammensætning af sten fra den tidligere gletcher.
Marknavne - Lahner, Gasteiger, Nafen-Teis.
Høst
Høsten foregår manuelt, ved håndkraft, og udføres i løbet af oktober og nogle gange endda mod slutningen.
Vinifikation
Vinene spontangærer med naturligt forekommende gærceller, de lagres i ståltanke og acacietræfade (30%), og flaskes kort før den næste høst. Alle vinene er flasket med skruekapsel, og dette er noget Pliger familien er stolte af, da det sikrer at vinene smager "som tiltænkt".
Produktion
Vingården råder over 6,5 ha vinmarker og har en årlig produktion på ca. 35-38.000 flasker.





