JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Montepulciano
Montepulciano vin
Montepulciano er en italiensk druesort, der primært bliver anvendt til at producere vin i det centrale og sydlige Italien. Montepulciano vine er anerkendte over hele verden for deres høje kvalitet, og er kendetegnet ved sin dybe, indbydende og røde farve. Se vores nøje sammensatte udvalg af Montepulciano vine her.
Stort udvalg af rødvine fra Montepulciano
Montepulciano er en blå druesort, som primært bliver dyrket i det centrale Italien, men også i den mere sydlige del af landet. Den bliver især dyrket i regionerne i det østlige Abruzzo, Marche og Molise. Druen er opkaldt efter den italienske by af samme navn, og Montepulciano vinene er kendetegnet ved en blød smag, bløde tanniner og stærke farver.
Montepulciano druen modner forholdsvist sent, og den giver et stort udbytte. Vinene er mørke og har ofte en høj alkoholprocent, mens de mest markante noter i vinen er oregano, peberfrugt og bær. Smagen varierer dog afhængigt af, hvordan vinen er lagret Montepulciano druer bliver også brugt til mørke rosévine kendt som Cerasuolo.
Montepulciano druen stammer fra Abruzzo
Montepulciano-druer er blandt de mest anerkendte italienske druesorter, og det er der god grund til. Druen bliver blandt andet brugt til at producere den fremragende vin Montepulciano d’Abruzzo. Vinen, der produceres i Montepulciano d’Abruzzo, er ofte i den rustikke ende, og den bliver bedst nydt ung i selskab af god mad.
Navnet minder på mange måder om Vino Nobile di Montepulciano, som dog er en anden toscansk vin – og de to bør bestemt ikke blive forvekslet. Vino Nobile di Montepulciano har sit navn efter byen Montepulciano, men den bliver primært produceret af Sangiovese, mens Montepulciano d’Abruzzo udelukkende bliver produceret af Montepulciano-druer.
Uoverensstemmelserne omkring navnet er sandsynligvis opstået i det 17. århundrede, da vinavlsteknikker fra Toscana, hvor byen Montepulciano er beliggende, blev indført i Abruzzo. Selvom druen også findes i Toscana, kan man ikke finde beplantninger omkring byen Montepulciano, hvilket gør forvirringen total.
Montepulciano er Italiens næstmest dyrkede druesort
Montepulciano er den næstmest udbredte druesort til rødvine i Italien efter Sangiovese. Druen er mest kendte i vinene Montepulciano d’Abruzzo fra Abruzzo og Rosso Conero samt Rosso Piceno fra Marche, men det er en tilladt drue i DOC-distrikter i Apulien, Molise, Lazio, Umbrien, Marche, Emilia-Romagna, Abruzzo og Toscana.
Montepulciano er hoveddruen i Abruzzo, hvor omkring 50 procent af de dyrkede arealer består Montepulciano, hvilket svarer til godt 18.000 hektar. Montepulciano-druen modner sent, og den giver store udbytter, hvorfor stokkene skal passes nøje i løbet af vækstsæsonen, mens udbyttet skal holdes nede, da kvantitet påvirker kvaliteten.
Druesorten giver typisk en mellemfyldig rødvin, og særligt de yngre, frugtagtige Montepulciano vine går særdeles godt til flere madretter. Tanninerne er behageligt bløde, og selve vinen har en dyb, lilla farve, som giver en rustik fornemmelse. De bedste udgaver af Montepulciano lagres i omkring fire til fem år.
Montepulciano har de bedste betingelser i Abruzzo
Oprindeligt stammer Montepulciano fra det centrale Italien, og druen bliver første gang nævnt i en rapport om vinen i 1793, selvom historien går længere tilbage. Det var dog først omkring begyndelsen af det 21. århundrede, at Montepulciano blev Italiens næstmest eksporterede indfødte druesort – kun overgået af Sangiovese.
I dag er Montepulciano en af de mest populære rødvinsdruer i hele Italien, hvilket blandt andet skyldes det høje udbytte og den let drikkelige vin, som gør den populær hos såvel producenter som forbrugere. Som nævnt, har druen de absolut bedste betingelser i Abruzzo-regionen, hvor det er den primære drue.
Selvom alle fire provinser i Abruzzo producerer Montepulciano, bliver druen ofte dyrket i for store mængder, hvilket giver nogle vine af tvivlsom karakter. De bedste Montepulciano vine kommer fra den nordlige Teramo-provins, hvor jordbundens jernholdige ler og høje niveau af kalksten giver optimale vækstbetingelser.
Hvilket mad passer til Montepulciano-vin?
På grund af sit naturligt høje syreindhold og modne tanniner er Montepulciano en vin, der går særdeles godt til kraftige, krydrede retter som oksebryst, bolognese, tagliatelle, ragu og pizza. Det skyldes, at det vine med højt syreindhold, kan skære gennem den fyldige smag, så den ikke bliver overdøvet.
Herudover er Montepulciano særdeles god til terrassebordet om sommeren, da den egner sig perfekt til både røget og grillet kød. Prøv f.eks. at krydre kødet med salvie, basilikum, rosmarin eller timian, der alle er krydderier, som komplimenterer vinenes urtede og jordnære toner.
Køb Montepulciano hos Distinto
Hos Distinto er vi vilde med italiensk rødvin, og Montepulciano kan og bør selvfølgelig ikke blive ignoreret. Hos os finder du et nøje sammensat udvalg af Montepulciano rødvine. Vi er hele tiden på jagt efter nye, spændende udgaver, og vi opdaterer derfor løbende udvalget.
Vi ønsker at være din foretrukne forhandler af kvalitetsvin. Når du køber 12 flasker, får du 10 procent rabat på dit køb, og vi garanterer hurtig levering. Det gør sig i øvrigt gældende, uanset hvilken producent eller druesort du foretrækker. Du kan derfor kombinere flere forskellige druer og opnå en markant besparelse, når du køber vin hos os.