Podere della Civettaja
Podere della Civettaja er et lille, kompromisløst vinhus beliggende i Casentino-dalen i det østlige Toscana, i Arezzo-provinsen tæt på grænsen til Romagna. Bag projektet står Vincenzo Tommasi, agronom og vinmager, der siden midten af 00’erne har haft en passion for at skabe Pinot Noir i Appenninerne efter burgundisk forbillede.
Terroir og vinmarker
Vinmarkerne ligger i ca. 500–550 meters højde på bjergskråninger vendt mod syd og sydøst. Dette giver kølige nætter og lang modning, som er ideelt for Pinot Noir, der her får friskhed, aromatisk kompleksitet og struktur. Jorden er præget af en balanceret blanding af ler og mineralholdige elementer, der bidrager til vinens finesse og mineralske præg.
Ejendommen er lille, med blot 2–3 hektar vinmarker, og produktionen ligger normalt og svinger på omkring 4.000–8.000 flasker årligt, afhængigt af årgangens udbytte. Det gør Civettaja til en udpræget nicheproducent, hvor hvert enkelt parti er stærkt begrænset.
Filosofi og dyrkningsmetoder
Arbejdet i marken udføres med stor respekt for naturen og i en praksis, der i realiteten er økologisk/biodynamisk orienteret, uden vinhuset er certificeret. Alt foregår manuelt: fra beskæring til høst, med meget lave udbytter for at bevare koncentration og balance.
I kælderen følges en filosofi om minimal intervention. Gæringen sker spontant med druernes egne gærstammer, i åbne kar, og vinene lagres i brugte barriques i 10–12 måneder. Efterfølgende følger en periode på cement eller ståltank, og flaskning foregår uden filtrering. Tyngdekraftsprincipper bruges i stedet for pumpning for at skåne vinen, og ambitionen er at skabe Pinot Noir med størst mulig renhed og terroirudtryk.
Vinene og stilen
Podere della Civettaja producerer kun denne ene vin – Pinot Noir (Pinot Nero) – og Vincenzo Tommasi er i dag kendt blandt connaisseurs som en af Italiens mest interessante fortolkere af denne drue.
Stilistisk fremstår vinene med gennemsigtig rubinrød farve, en delikat og kompleks næse med noter af røde bær (jordbær, kirsebær, hindbær), florale nuancer som tørrede roser, samt skovbund, urter og diskret krydderi fra fadlagringen. I munden er vinene elegante, med silkebløde tanniner, frisk syre og lang eftersmag. De kan både drikkes unge i deres frugtige fase og udvikler med alderen noter af læder, tobak og tertiære nuancer, der minder om stor Bourgogne.
Omdømme og position
Podere della Civettaja er et navn, som i løbet af de seneste 10–15 år har fået markant opmærksomhed blandt vinelskere og anmeldere. Kritikerne fremhæver vinene for deres burgundiske præcision og evne til at udtrykke Pinot Noir i et italiensk bjergklima, uden at miste den toscanske identitet. Flere italienske guides, bl.a. Gambero Rosso har storrost vinhuset, og flaskerne handles ofte i niche- og samlerkredse. Tilgængeligheden er lav, og distributionen sker typisk via specialimportører og udvalgte vinbarer og restauranter.
Toscana
Italiens vinøse hjerte
Toscana er en af verdens mest ikoniske vinregioner, kendt for sit bølgende landskab, sit unikke lys og en vintradition, der går flere tusinde år tilbage til etruskerne. Regionen ligger i det centrale Italien, mellem Apenninerne og det Tyrrhenske Hav, hvilket giver et klima, der kombinerer indlandets kølige nætter med kystens milde briser – perfekte betingelser for druedyrkning.
Geografi og terroir
Toscana er domineret af bakker, der udgør ca. to tredjedele af landskabet, og vinmarkerne ligger ofte i 150–500 meters højde. Jordbunden varierer markant fra område til område – fx fra kalkholdig mergel (galestro) og sandsten (alberese) i Chianti Classico, til vulkanske aflejringer på øen Elba, til sand og grus i Bolgheri. Denne diversitet kan give vidt forskellige udtryk af samme druesort.
Klima
Klimaet er primært middelhavspræget med varme, tørre somre og relativt milde vintre. Kystnære områder som Maremma og Bolgheri nyder godt af havets kølende effekt, mens indlandsområder som Montalcino og Montepulciano får større temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket fremmer aromatisk kompleksitet og bevarelse af syre.
Druesorter
Toscana er først og fremmest hjemsted for Sangiovese – en drue, der trives i regionens varme, men kræver omhyggelig dyrkning for at balancere tannin og syre. Afhængig af område og vinificeringsstil kan Sangiovese give alt fra elegante, syrefriske vine i Chianti Classico til dybt koncentrerede, strukturrige vine i Brunello di Montalcino.
Ud over Sangiovese dyrkes også franske sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah – især i kystområderne, hvor de er grundlaget for de berømte Super Toscanere. Hvide druer som Vernaccia di San Gimignano og Trebbiano Toscano har også historisk betydning, mens Vermentino og Ansonica (Inzolia) dominerer ved kysten.
Vinstile og appellationer
Toscana har nogle af Italiens mest berømte DOCG- og DOC-vine:
-
Chianti Classico DOCG – klassisk Sangiovese fra hjertet af regionen, ofte med noter af kirsebær, urter og jordede toner.
-
Brunello di Montalcino DOCG – kraftfuld, lagringsdygtig vin lavet på 100% Sangiovese Grosso.
-
Vino Nobile di Montepulciano DOCG – kraftfuld, lagringsdygtig vin lavet på Prugnolo Gentile (Sangiovese).
-
Bolgheri DOC – hjemsted for Super Toscanere som fx Sassicaia og Ornellaia, domineret af Bordeaux-sorter.
-
Vernaccia di San Gimignano DOCG – en af Italiens ældste hvidvinsappellationer.
Ud over disse findes et væld af små DOC’er og IGT Toscana, der giver producenterne frihed til at eksperimentere med druesorter og metoder. Blandt IGT Toscana kan man finde alt fra billig bordvin af ringe kvalitet til nogle af de ypperste og mest eksklusive vine i Italien.
Vinifikation og stil
Toscansk vinproduktion har de sidste 50 år udviklet sig fra traditionel cement- og store slavonske fade til et bredt spektrum af metoder – fra moderne temperaturkontrolleret stål til små franske barriques. Mange producenter arbejder nu økologisk eller biodynamisk for at bevare terroirets autenticitet.
Stilmæssigt spænder vinene fra rustikke, syrefriske hverdagsvine til komplekse, lagringsdygtige mesterværker. Et fællestræk er ofte en kombination af strukturerede tanniner, levende syre og tydelig terroir-præg, hvilket gør dem både madvenlige og lagringsværdige.
