På lager
Il Marroneto

Il Marroneto, Rosso di Montalcino D.O.C. "Selezione Iacopo" 2020

2020

Denne vin markerer, at Alessandro's søn Iacopo er trådt ind som en fast del af det hårdtarbejdende og passionerede team i Il Marroneto, og sender et klart signal om, at fremtiden er i sikre hænder. Kæmpe Rosso!

Pris
899,00  DKK
  • Pris pr. fl. v/6 stk. 799,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Det er anden årgang fra sønnen i foretagenet Iacopo Mori's hånd.

Historien bag denne vin, er en markering af Iacopo's indtræden som en aktiv del af vinhuset. I hans første årgang (2019) fik han derfor frit valg blandt brunello-fadene, så han kunne selektere vin til hans helt egen 'baby-brunello'. Derfor navnet Selezione Iacopo. Der skulle eftersigende også komme en Brunello fra sønnens hånd. Vinen høstede i årgang 2019 94p hos vinmediet Vinous og årgang 2020 får 93+p. Argumentet bag denne lille forskel, er årgangen, som ikke er på et ligeså højt kvalitativt niveau som 2019  

Vinen præsenterer sig med en frisk, parfumeret og ren næse blandet med lidt klassisk, støvet toskansk præg. Næsen er fuld af tørrede jordbær, blommer og bagekrydderier. På palatten er den intens, viskøs og yndefuld. Syren er fabelagtig og balancerer den indre kerne af sødme i vinen, inden den mineralske, stenede afslutning. Vinens afslutning er lang og vedvarende med en fin tanninstruktur. Denne vin smager rigtig godt nu, men vil efter vores erfaring, folde sig endnu bedre ud efter 2-3 års lagring. 

Vi har kun få flasker af denne historiske vin – så skal I have vinen, der helt sikker bliver et samlerobjekt - skal man ikke vente for længe.

Samlet produktion 3.000 flasker.

Detaljer
LandItalien
OmrådeMontalcino, Toscana
ProducentIl Marroneto
Årgang2020
DruesortSangiovese
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol13,5%
Lagring22 måneder på store fade.

Il Marroneto

Ikonisk vinhus og referencepunkt for Montalcino

Il Marroneto er en af de mest respekterede og traditionsrige producenter i Montalcino, kendt for sin kompromisløse tilgang til Sangiovese og sin evne til at forene elegance, struktur og terroirudtryk som få andre i området. Vingården blev grundlagt i 1974 af advokaten Giuseppe Mori, der sammen med sine sønner Andrea og Alessandro plantede de første vinstokke omkring 1975 på skråningerne nord for Montalcino, i området Madonna delle Grazie. Ejendommen havde tidligere huset et gammelt kastanjetørreri – “marroneto” betyder netop et sted, hvor man tørrer kastanjer – og herfra fik vingården sit navn. Fra begyndelsen var målet at skabe en vin, der kunne stå på skuldrene af de store klassiske Brunello’er, men med et tydeligt udtryk af stedet og druens naturlige karakter.

Den første Brunello fra Il Marroneto blev frigivet i 1980, samme år som Brunello di Montalcino officielt blev anerkendt som DOCG. I dag ledes ejendommen af Alessandro Mori, som har udviklet vingården til et referencepunkt for den traditionelle stil i Montalcino. Mori er kendt for sin dybt personlige tilgang til vinfremstilling – han taler ofte om vin som et “åndeligt produkt”, der ikke må skæmmes af overteknologisering, men skal fødes naturligt af jorden, solen og tiden.

Il Marroneto ligger i den nordlige del af Montalcino, omkring 350–430 meter over havet, et område præget af betydelig kølighed sammenlignet med den sydlige del. Denne beliggenhed giver vine med højere syre, aromatisk finesse og en mere rank struktur. Jordbunden består hovedsageligt af sand, kalksten og det lokale fænomen “sabbione di mare”, et gammelt marint sediment, som tilfører vinene en særlig mineralitet og en luftig, næsten saltet karakter. Kombinationen af sand og kalk skaber ideelle forhold for Sangiovese Grosso, der trives med drænet jord og kølige nætter, hvor temperaturen falder markant efter varme sommerdage – et træk, som giver Il Marroneto-vinene deres karakteristiske balance og friskhed.

Alessandro Mori arbejder ud fra en dybt traditionalistisk filosofi, hvor indgreb i både mark og kælder holdes på et absolut minimum. Vinmarkerne dyrkes uden brug af kunstgødning, herbicider eller pesticider, og alle druer høstes i hånden. Fermenteringen sker spontant med naturlig gær i åbne ståltanke, uden temperaturkontrol, så vinene får lov at udvikle sig i deres eget tempo. Macerationen varer typisk mellem 20 og 30 dage, hvorefter vinen lagres på store, gamle slavonske egetræsfade (botti grandi) i op til fire år – afhængigt af årgang og vin. Denne metode, kombineret med Alessaandros kompromisløse selektion og tålmodighed, resulterer i vine med en sjælden klarhed og et udtalt terroirpræg.

Produktionen er beskeden – omkring 35.000 flasker om året, fordelt på fire vine: Rosso di Montalcino "Ignaccio"Rosso di Montalcino "Selzione Iacopo", den klassiske Brunello di Montalcino, og cru-vinen Brunello di Montalcino "Madonna delle Grazie", der stammer fra den historiske mark lige ved ejendommen. Il Marronetos vine regnes blandt de mest raffinerede og lagringsdygtige fra Montalcino, ofte med en næsten burgundisk transparens i udtrykket. Hvor Rosso di Montalcinoerne udviser friskhed, røde kirsebær og en rank syrestruktur, byder Brunello'en på mere dybde, noter af roser, vilde jordbær, appelsinskal, middelhavsurter og jernholdig mineralitet, mens Madonna delle Grazie går et skridt videre med endnu mere koncentration, lag på lag af aroma og en nærmest meditativ balance.

Il Marroneto’s vinifikationsfilosofi afspejler Alessandro Moris overbevisning om, at vin skal være et ærligt udtryk for naturen og ikke for vinmagerens hånd. Han afviser moderne tendenser som barrique-lagring, manipulation med gær, mikroiltning eller overmodne druer. I stedet søger han en klassisk, vertikal Brunello, der viser styrke gennem balance, ikke gennem kraft. Det er vine med høj syre, udtalt tanninstruktur og en imponerende evne til at udvikle sig over årtier.

Anmelderne har gang på gang rost Il Marroneto for netop denne autentiske stil. Wine Advocate (Robert Parker) har kaldt husets vine “among the purest and most soulful expressions of Sangiovese in Montalcino”, mens Vinous og Decanter regelmæssigt tildeler dem points i 95–100-niveauet. Årgangene 2016, 2019 og 2020 af Madonna delle Grazie har modtaget særligt store roser – og betragtes som moderne klassikere.

Il Marroneto’s stil står som et lysende eksempel på, hvad nord-Montalcino kan præstere: friskhed, spændstighed og aromatisk renhed frem for kraft og mørk frugt. Selv i varme årgange bevarer vinene deres elegante struktur og nerve, og de ældes med en sjælden ynde, hvor noter af kirsebær, viol, tobak, læder og urter smelter sammen i et komplekst, næsten poetisk udtryk.

I dag arbejder Alessandros søn, Iacopo Mori, ved sin fars side, og sammen fortsætter de visionen om at holde Il Marroneto tro mod sine rødder. Produktionen forbliver lille, håndværksmæssig og traditionsbunden, og vinene frigives kun, når de vurderes at være fuldt udviklede. Kombinationen af en kompromisløs tilgang, et unikt nordligt terroir og en uforfalsket respekt for Sangiovese gør, at Il Marroneto i dag står som en af de mest autentiske og eftertragtede producenter i hele Montalcino – et sandt fyrtårn for klassisk Brunello.

Vi har importeret vinene fra Il Marroneto siden 2006.

Toscana

Italiens vinøse hjerte

Toscana er en af verdens mest ikoniske vinregioner, kendt for sit bølgende landskab, sit unikke lys og en vintradition, der går flere tusinde år tilbage til etruskerne. Regionen ligger i det centrale Italien, mellem Apenninerne og det Tyrrhenske Hav, hvilket giver et klima, der kombinerer indlandets kølige nætter med kystens milde briser – perfekte betingelser for druedyrkning.

Geografi og terroir

Toscana er domineret af bakker, der udgør ca. to tredjedele af landskabet, og vinmarkerne ligger ofte i 150–500 meters højde. Jordbunden varierer markant fra område til område – fx fra kalkholdig mergel (galestro) og sandsten (alberese) i Chianti Classico, til vulkanske aflejringer på øen Elba, til sand og grus i Bolgheri. Denne diversitet kan give vidt forskellige udtryk af samme druesort.

Klima

Klimaet er primært middelhavspræget med varme, tørre somre og relativt milde vintre. Kystnære områder som Maremma og Bolgheri nyder godt af havets kølende effekt, mens indlandsområder som Montalcino og Montepulciano får større temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket fremmer aromatisk kompleksitet og bevarelse af syre.

Druesorter

Toscana er først og fremmest hjemsted for Sangiovese – en drue, der trives i regionens varme, men kræver omhyggelig dyrkning for at balancere tannin og syre. Afhængig af område og vinificeringsstil kan Sangiovese give alt fra elegante, syrefriske vine i Chianti Classico til dybt koncentrerede, strukturrige vine i Brunello di Montalcino.
Ud over Sangiovese dyrkes også franske sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah – især i kystområderne, hvor de er grundlaget for de berømte Super Toscanere. Hvide druer som Vernaccia di San Gimignano og Trebbiano Toscano har også historisk betydning, mens Vermentino og Ansonica (Inzolia) dominerer ved kysten.

Vinstile og appellationer

Toscana har nogle af Italiens mest berømte DOCG- og DOC-vine:

  • Chianti Classico DOCG – klassisk Sangiovese fra hjertet af regionen, ofte med noter af kirsebær, urter og jordede toner.

  • Brunello di Montalcino DOCG – kraftfuld, lagringsdygtig vin lavet på 100% Sangiovese Grosso.

  • Vino Nobile di Montepulciano DOCG – kraftfuld, lagringsdygtig vin lavet på Prugnolo Gentile (Sangiovese).

  • Bolgheri DOC – hjemsted for Super Toscanere som fx Sassicaia og Ornellaia, domineret af Bordeaux-sorter.

  • Vernaccia di San Gimignano DOCG – en af Italiens ældste hvidvinsappellationer.

Ud over disse findes et væld af små DOC’er og IGT Toscana, der giver producenterne frihed til at eksperimentere med druesorter og metoder. Blandt IGT Toscana kan man finde alt fra billig bordvin af ringe kvalitet til nogle af de ypperste og mest eksklusive vine i Italien.

Vinifikation og stil

Toscansk vinproduktion har de sidste 50 år udviklet sig fra traditionel cement- og store slavonske fade til et bredt spektrum af metoder – fra moderne temperaturkontrolleret stål til små franske barriques. Mange producenter arbejder nu økologisk eller biodynamisk for at bevare terroirets autenticitet.

Stilmæssigt spænder vinene fra rustikke, syrefriske hverdagsvine til komplekse, lagringsdygtige mesterværker. Et fællestræk er ofte en kombination af strukturerede tanniner, levende syre og tydelig terroir-præg, hvilket gør dem både madvenlige og lagringsværdige.