På lager
Solveigs

Solveigs, Pinot Noir Sekt "Brut Vom Steil" 2017

2017

Friske bobler fremstillet på pet-nat metoden uden tilsætning af gær og sukker. Så rent som det næsten kan blive.

Pris
299,00  DKK
  • Pris pr. fl. v/6 stk. 269,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Mousserende vin på Pinot Noir der kun produceres i kølige år, hvor det er muligt at høste druerne ved lav modenhed. Dette bevirker, at druerne har et tilstrækkeligt højt syreniveau (lav pH) til at kunne lave en delikat mousserende vin. Winemaker Jens Heinemeyer vil med sin BRUT vom Steil tilbage til rødderne af fremstilling af bobler. Derfor anvender han den såkaldte "methode ancestrale", der var den første metode der blev anvendt i Champagne af munken Dom Perignon og hans kompagnoner; det vil sige andengæring på flaske uden ekstra tilsætning af gær og sukker (Liqueur de tirage). En metode der er mere besværlig og usikker end den klassiske Champagne-metode. Men Jens, der tidligere har været konsulent på Champagnehuse, fandt champagne-metoden for kedelig og mainstream. Derfor dette lille mesterværk der kun produceres i 600 eksemplarer - vel og mærke de år det overhovedet produceres!

Vinen hviler minimum 18 måneder på bærmen inden den degorgeres. Bartrykket er som i Champagne: 5,5 bar, kun naturgær, kun naturligt forekommende sukker, ingen tilsætningstoffer, ingen dosage, ingen klaring, ingen tilsætning af tannin. Kort sagt: Så naturligt som det nærmest kan lade sig gøre. Eller som Jens ynder at beskrive det: ”It’s just lazy wine making”. Dovent eller ej; det smager fremragende.

Detaljer
LandTyskland
OmrådeRheingau
ProducentSolveigs
Årgang2017
DruesortPinot Noir
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol12,5%
Lagring18 måneder på bærmen inden degorgering.
ØkologiskJa

En mester i Pinot Noir

Solveigs fremstiller Tysklands bedste rødvin. Det er ikke blot noget vi siger. Det mener det anerkendte vinmagasin, Falstaff, der specialiserer sig i tysk vin, også. Det er især 'Steil' og enkeltmarksvinene 'Micke' og 'Present', der tager anmelderne med stom.

Første gang vi havde fornøjelsen af at møde winemaker Jens Heinemeyer fra det lille boutique winery Solveigs og ikke mindst smage hans Pinot Noir-vine, var vi solgt lige på stedet. Her var tyske Pinot-vine i en klasse, og med en meget distinkt territorial karakter, som vi kun sjældent havde set tidligere. Vine med elegance, raffinement, tekstur og perfekt harmoni - og ikke mindst med et rent frugtrigt udtryk; kort sagt verdensklasse!
 
Alene præsentationen af vinene, hvor vi fik lejlighed til at teste potentialet ved også at smage 10-15 år gamle vine overbeviste os. Vinene fra Solveigs var så markante og rene i udtrykket, at vi ville sætte en ære i at importere og promovere vinene på det danske marked.

Vinhuset er beliggende i Geisenheim i Rheingau, ca. 70 km fra Frankfurt, mens markerne er beliggende i Pinot-byen Assmannshausen 10 km længere vest på langs Rhinen. Solveigs er ledet af Jens Heinemeyer, som sammen med et ungt crew står for alt lige fra kultivering til selve winemaking. Vinhusets stokke står beplantet udelukkende på de historiske "Assmannshäuser Steil"-marker som er kendte for deres høje indhold af rosa skifer - lokalt kendt som "Phyllit".
 
Heinemeyer og co. fremstiller vine efter 100% naturlige principper; altså ingen kemi, hverken i mark eller kælder, absolut ingen tilsætning, end ikke gærkulturer, ingen enzymer, syre eller andre hjælpemidler. Produktionstilgangen kalder han "doven vinificering" eller "kontrolleret inaktivitet", hvilket principielt betyder, at vinen fremstilles med så lidt indgriben som overhovedet muligt. Vinene er derfor udelukkende resultat af naturen og i udtalt grad super terroir-drevne.

Rheingau

Rheingau er en af de 13 'anbaugebiete' og vinområdet strækker sig over en 30 km lang skråning langs Rhinen. Det er et område, som er velsignet med flere solskinstimer end hvad der er gennemsnittet i Tyskland og så området er desuden kendt for dens skifer jordbund, som holder godt på varmen i mere kolde perioder. Området er historisk kendt for hvide vine på Riesling, men en særlig mark Assmannhausen producerer Pinot Noir (Spätburgunder) i topklasse.