På lager
Mancini

Mancini, Marche I.G.T. Bianco "Impero" 2023

2023

Unik hvidvin fremstillet på 100% Pinot Noir.

Pris
369,00  DKK
  • Pris pr. fl. v/6 stk. 329,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Impero er en af Fattoria Mancinis mest prestigefulde hvidvine - en vin skabt på 100% Pinot Noir, vinificeret som hvidvin under appellationen Marche IGT Bianco. Druerne kommer fra Focara-området ved Monte San Bartolo, kun omkring én kilometer fra Adriaterhavskysten. Her giver kombinationen af kalkholdig sandstensjord, bratte kystskrænter og konstant kølende havbrise et unikt mikroklima, som er ideelt til at frembringe en spændt, kompleks og mineralsk hvidvin.

Ved høsten plukkes druerne i små kasser og nedkøles straks for at bevare friskhed og aromatik. Efter en skånsom presning af hele klaser ved lave temperaturer – hvor kun den fineste most udvælges – klares mosten naturligt og gæres langsomt i franske barriques. Vinen gennemgår malolaktisk gæring, hvilket giver en cremet tekstur og øget fylde. Efter endt gæring modner Impero i omkring 12 måneder på barriques, hvor en del af fadene er nye, og hvor regelmæssig batônnage tilfører yderligere dybde og kompleksitet.

I glasset fremstår vinen strågul med gyldne refleksioner. Duften er elegant og lagdelt, med noter af hvide blomster, moden stenfrugt, citrus, let krydderi og subtile ristede nuancer fra fadet. Smagen er fyldig og struktureret, men holdt på plads af en frisk syre og en markant mineralitet, som trækker klare spor af kystnært terroir. Afslutningen er lang, balanceret og præcis, med både finesse og varme fra modningen.

Det er en seriøs og gastronomisk hvidvin med stort udviklingspotentiale. Den er forrygende til raffinerede fiskeretter, skaldyr, cremede pastaretter og lyst kød – og kan både drikkes ung for sin klare aromatik eller gemmes i flere år for øget kompleksitet.

Detaljer
LandItalien
OmrådeMarche
ProducentMancini
Årgang2023
DruesortPinot Noir
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol13,5
Lagring12 måneder på franske barriques

Fattoria Mancini

Fattoria Mancini er en spændende niche-producent som fremstiller karakterfulde og interessante vine med stor personlighed. Det er et familieejet vinhus drevet af Luigi Mancini som er 4. generation vinmager. Huset er beliggende i naturparken Monte San Bartolo, nær Pesaro i det østlige Italien, i regionen Marche. Vinmarkerne befinder sig helt eventyrligt på toppen af en klippeformation, hvor de strækker sig langs den dramatiske kyst ved byen Focara på et plateau med udsigt ud over Adriaterhavet. Denne helt unikke placering er kendetegnet ved et køligt maritimt mikroklima og en kalkholdig sandstensjord, der er ideel til dyrkning af kvalitetsdruer.

Historie, terroir og tilgang
Vinhusets historie kan dateres tilbage til 1861, hvor området var under Napoleons besættelse. Den franske administration fandt området oplagt til vindyrkning og bragte Pinot Noir-stiklinger med sig fra Bourgogne. Planterne har gennem århundreder tilpasset sig det lokale terroir, og familien Mancini har med tiden bygget et stærkt renommé på netop denne druesort, og i særdeleshed de meget interessante Blanc de Pinot Noir-vine ”Impero” og ”Tenute Quarta”. Udover Pinot Noir, dyrkes den lokale blå sort Ancelotta, lidt Sangiovese og den lokale grønne sort Albanalla.

Fattoria Mancini praktiserer bæredygtig vinproduktion og undgår brug af kemi af nogen art. Alle nyere vinmarker er designet til fuld mekanisk jordbearbejdning, og gødning kommer udelukkende fra lokal kompost. Vinhuset producerer udelukkende vine på egne druer, hvilket sikrer kontrol over kvaliteten fra mark til flaske.

Marche - en vinperle ved Adriaterhavet

Marche er en charmerende og varieret vinregion beliggende på Italiens adriaterhavskyst, mellem Emilia-Romagna mod nord og Abruzzo mod syd. Regionen strækker sig fra de grønne bakker i Appenninerne til de solrige kystområder langs Adriaterhavet, hvilket skaber et spektakulært landskab med en unik kombination af klima og terroir. Denne geografiske diversitet giver vinene fra Marche deres karakteristiske friskhed, mineralitet og aromatiske kompleksitet.

Historisk set har Marche været en vinregion med lokalt fokus, men de seneste årtier har kvaliteten taget et markant spring, og regionens vine nyder nu også international anerkendelse. Regionen er især kendt for sine hvide vine, men også de røde vine har opnået stor prestige.

Terroir og klima

Marche har et mildt, middelhavsklima, men med betydelig variation mellem kyst og højland. De kølige havvinde fra Adriaterhavet giver friskhed til druerne på de lavtliggende vinmarker, mens de mere beskyttede bakkedrag og skråninger mod Appenninerne skaber ideelle betingelser for rødvine med struktur og dybde. Jordbunden varierer fra kalkrig lerjord til sandsten og skifer, hvilket giver vinene en tydelig mineralitet og en elegant balance mellem frugt og syre.

Vigtige druesorter

Marche er hjemsted for en række autoktone italienske druesorter, der gør regionen unik, og hvoraf især Verdicchio er toneangivende og er rygrad i de to mest berømte appellationer i regionen: Verdicchio dei Castelli di Jesi D.O.C. og Verdicchio di Matelica D.O.C.
På rødvinssiden er det primært Montepulciano, Sangiovese der hersker, og de vel nok mest kendte appellationer er Rosso Conero D.O.C og Rosso Piceno D.O.C., som netop baseres på disse to druer, og typisk vil være strukturerede og dybe vine.

Der findes, som mange andre steder i Italien, også en lang række lokale sorter, hvoraf bl.a. Lacrima (fra Morro d’Alba), Ancellota, Albanella kan nævnes som nogle af de mere interessante.