På lager
Elena Fucci

Elena Fucci, Aglianico del Vulture D.O.C. "Titolo" 20th Anniversary 2017

2017

Et vaskeægte samlerobjekt med et kæmpemæssigt lagringspotentiale.

Pris
749,00  DKK
  • Pris pr. fl. v/6 stk. 549,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

.

“Titolo” 20th Anniversary 2017 er en markant og elegant vin, skabt for at markere Elena Fuccis 20-årsjubilæum. Druerne stammer fra vinstokke på op til 75 år, som trives på Monte Vultures vulkanske jordbund bestående af lava, aske og ler, hvilket giver vinen en karakteristisk mineralitet og kompleksitet.

I næsen byder vinen på et væld af aromaer med modne mørke bær, tørrede blade, krydderier, balsamiske noter, urter, mokka, tobak og et strejf af læder. Med lidt ilt åbner den sig yderligere og afslører subtile toner af kirsebær, rosmarin, kanel og vulkansk mineralitet.

Smagsmæssigt imponerer vinen med sin koncentration, dybde og struktur. Den har fast, men integreret tannin og en frisk syre, der skaber balance og understøtter de komplekse mørke frugtnoter. Smagen er lang og cremet med et vedvarende, elegant finish, hvor krydderier, balsamiske elementer og mineralitet træder frem.

Druerne høstes i små kurve og afstilkes forsigtigt, hvorefter de gennemgår en kold maceration i 2–3 dage for at ekstrahere aromaer og farve på en subtil måde. Selve gæringen og macerationen varer cirka 15 dage, hvilket sikrer, at tanninerne udvikler sig harmonisk og frugten bevarer sin friskhed. Efter gæringen gennemgår vinen malolaktisk gæring og lagres i nye franske tonneaux på 500 liter i cirka 18 måneder. Denne proces tilføjer struktur, kompleksitet og blødhed, samtidig med at vinens naturlige karakter af mørke bær og mineralitet fastholdes. Herefter lagres vinen yderligere på flaske i minimum seks måneder, så de komplekse aromaer integreres fuldstændigt, inden vinen frigives.

Vinen egner sig perfekt til kraftige retter som vildt, braiseret kød, modne oste og krydrede retter med urter, der spiller op til vinens balsamiske og urteagtige karakter.

Elena Fuccis “Titolo” 20th Anniversary 2017 er en elegant, koncentreret og raffineret Aglianico, der kombinerer intensitet, finesse og et tydeligt vulkansk terroir, hvilket gør den til et fremragende valg for både samlere og vinelskere.

Detaljer
LandItalien
OmrådeBasilicata
ProducentElena Fucci
Årgang2017
DruesortAglianico
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol14%
Lagring18 måneder tonneaux og 6 måneder på flaske
ØkologiskJa

Elena fucci

Boutique winery i Basilicata og en af Italiens største vine

Vinhuset Elena Fucci er en sand eventyrhistorie. Trods vinhusets korte historie findes der næppe et vinhus i hele Italien, der kan bryste sig af så mange meritter som denne lille, måske lidt oversete, perle i den nordlige del af Basilicata. Vinhuset Blev grundlagt i slutningen af 1990'erne og første frigivne årgang af husets eneste vin, "Titolo", var 2000. Den første aftapning symboliserede startskuddet på en årelang hædersgang, hvor huset i hver eneste årgang lige siden rgang 2002 er blevet belønnet med de berømte 3 glas i vinguiden Gambero Rosso, Italiens svar på Michelin-guiden inden for vin. En helt unik bedrift, som ikke er set før eller blevet gjort efter. Andre berømte anmeldere holder sig heller ikke tilbage; således har Robert Parkers Monica Larner Givet mellem 90 og 97 points til samtlige årgange siden 2000, et imponerende scoringsgennemsnit på hele 93,5 points!

Vinmarkerne blev købt i 1960'erne af Elenas bedstefar, Generoso, som valgte at købe nogle af de højest beliggende parceller af marken Contrada Solagna del Titolo, for foden af Vulture-vulkanen (som ikke længere er aktiv). De første mange år producerede familien druer som blev solgt til nabo-vinerier, men beholdt lige akkurat nok til at kunne fremstille vin til eget forbrug. Da familien besluttede sig for at sælge markerne og ejendommen og i stedet hellige sig lærergerningen, trådte Elena Fucci selv til. Hun kunne, i lyset af den store interesse fra udefrakommende køberkandidater, ikke bære tanken om at skulle overlade Vultures bedste marker med nogle af de ældste stokke til andre, og besluttede derfor for selv at kaste sig ud i vinproduktion.

Den første årgang blev frigivet på et tidspunkt, hvor Elena stadig studerede ønologi, og hvor hun fik professionel hjælp fra en konsulent. Men allerede fra 2004-årgangen har Elena stået på helt egne ben.

Enhver der besøger vinhuset, og dermed får mulighed for at skue ud over Contrada del Titolo, vil blive bjergtaget over den helt unikke setting; først og fremmest det bjergrige landskab med markernes placering indenlands i 600 meters højde. Derudover Den karakteristiske vulkanske, mørkfarvede, mineralske jordbund sammensat af størknede og eroderede lavastrømme, forskellige lertyper og størknet aske. Altsammen elementer der udtrykker sig i glasset.

Elena Fucci betragter sin vinstil som "moderne, men ikke modernistisk". Moderne for at være i stand til at først Aglianico-druens sande væsen og håndtere den i forhold til fenolsk modenhed og lagring, uden at ændre eller kompromittere sortens naturlige aromatiske eller strukturelle profil. Og vigtigst: at håndtere druen ud fra den viden og respekt der er blevet nedarvet gennem generationer.
Selve vinhuset (altså bygningerne) fremstår renoverede og udbygget ud fra bæredygtige principper ved brug af genbrugsmaterialer og lavenergi-løsninger. Arbejdet i marken er økologisk, hvilket det har været helt fra starten af (dog vil produktion først være certificeret fra årgang 2019).

"Titolo" er opkaldt efter Contrada del Titolo, en slags clos, dvs. en omkranset mark, på i alt ca. 6 hektar.

Vi har importeret vinen siden sommeren 2018.

Basilicata

Basilicata er en af Italiens mest underspillede, men samtidig mest karakterfulde vinregioner – en rå og dramatisk del af Syditalien, klemt inde mellem Kampanien, Puglia og Calabrien. Vinene herfra bærer tydeligt præg af regionens vulkanske ophav, barske terræn og højtliggende marker, hvilket giver Basilicata en helt unik identitet i det italienske vinlandskab.

Kernen i regionens vinproduktion ligger omkring Monte Vulture, en udslukt vulkan i den nordlige del af Basilicata. Det porøse, mørke vulkanske jordlag – rig på mineraler som basalt, tuf og vulkansk aske – giver et særligt terroir, hvor druerne opnår intensitet, fast struktur og en markant mineralitet. Klimaet er kontinentalt med store temperaturudsving mellem dag og nat, særligt i højderne mellem 400 og 900 meter, hvor de bedste marker ligger. Disse kølige nætter er med til at bevare syrens friskhed, selv i de varmeste somre.

Den absolut vigtigste drue i Basilicata er Aglianico, og det er især gennem appellationen Aglianico del Vulture DOC og topklassifikationen Aglianico del Vulture Superiore DOCG, at regionens ry er blevet skabt. Denne drue giver vine med mørk, tæt frugt, kraftige tanniner, livlig syre og et enormt lagringspotentiale – ofte sammenlignet med Nebbiolo fra Piemonte og Sangiovese fra Toscana. Aglianico del Vulture er kendetegnet ved komplekse aromaer af sorte kirsebær, tørrede krydderier, lakrids, grafit og ikke mindst en markant, næsten røget vulkansk mineralitet.

Ud over Aglianico producerer Basilicata også mindre mængder hvide vine på blandt andet Malvasia Bianca di Basilicata og Greco, samt lette røde vine på Sangiovese og Montepulciano, men disse spiller en klart sekundær rolle i forhold til regionens signaturviner.

Basilicata er en region med små producenter og lav produktion, men en stigende international opmærksomhed. Vinene er ærlige, terroirdrevne og ofte fremstillet med stor respekt for traditioner, og kombinationen af høje marker, mineralrig vulkansk jord og gamle vinstokke gør området til et af de mest spændende steder i Syditalien.