På lager
Cascina Val del Prete

Cascina Val del Prete, Roero D.O.C.G. "Vigna di Lino" 2019

2019

Stor, elegant nebbiolo. Frugtintensitet, velintegreret fad og pirrende syre.

Årgang 2019 modtog 94 points fra Antonio Galloni, Vinous.

Pris
289,00  DKK
  • Pris pr. fl. v/6 stk. 249,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Druerne til denne enkeltmarks-Nebbiolo stammer fra Vigna di Lino, husets bedste Nebbiolo-mark.

Vinen er saftig, fyldig, kraftig og med et flot sammensat frugtbillede, hvor noter af modne bær, rose, engelsk lakrids og læder træder igennem. Den har et klassisk tannisk bid i finishen, der balanceres flot af den typiske florale og fuldmodne Nebbiolo-frugt. Virkelig flot, frugtdreven vin, der kombinerer den tørre og elegante frugt med en indsmigrende sødmefuldhed og frisk saftighed.

Det er med andre ord en Nebbiolo-vin der kan sidestilles med mange af de bedre Barolo'er, og lagringspotentialet i vinen er ekstremt stort. Vinen kan henlgges i op til 10-15 år, men giver allerede nu en fantastisk oplevelse. "Vigna di Lino" har høstet 2 og 3 glas i den prestigefyldte italienske vinguide Gambero Rosso, og producenten Val del Prete er anset som en af de mest kompetente i Piemonte uden for distrikterne Barolo og Barbaresco.

Val del Prete betragtes generelt som "kult-producent" p.g.a. de meget små mængder i produktion og den høje efterspørgsel. Vinen bør nydes i store åbne Bourgogne-glas - gerne iltet på karaffel inden udskænkning. Den anbefales til kraftige retter baseret på rødt kd, men er også fremragende til modnede og tørre oste.

Serveres ved ca. 17-18.

Detaljer
LandItalien
OmrådePiemonte
ProducentCascina Val del Prete
Årgang2019
DruesortNebbiolo
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol14%
Lagring16 måneder på brugte fade

Cascina Val del Prete

Navnet "Val del Prete" – præstens dal – har historiske rødder tilbage til 1800-tallet, hvor abbed Felice de Grèsy slog sig ned på stedet. Efter at have været i hænderne på blandt andet grevinde Binelli, blev ejendommen i 1977 overtaget af Bartolomeo og Carolina Roagna, som lagde grunden til husets moderne identitet ved at plante de første Nebbiolo- og Barbera-marker. Deres søn, Mario, overtog i 1995 driften af gården og omlagde til produktion ud fra økologiske principper og fokuserede fuldt ud på terroirdrevne kvalitetsvine. Siden 2010 har Giovanni Roagna, Bartolomeos og Carolinas barnebarn og dermed 3. generation, værtet involveret i driften, og siden begyndelsen af 2020'erne været den drivende kraft i vinfremstillingen.

Ejendommen råder over cirka 10 hektar vinmarker beliggende i Priocca i Roero-distriktet – hovedsageligt i de prestigefulde parceller Madonna delle Grazie og Cascinotto – hvor kalk-, sand- og lerholdige jorde med høj alkalinitet danner grundlaget for intense og karakterfulde vine.

Filosofien er klar: lav intervention i kælderen og stor respekt for naturen i marken. Huset arbejder kun med de naturlige gærstammer, lang maceration, nænsom presning og modning i cement, stål og brugte fade – alt sammen for at bevare områdets autenticitet og fremelske druernes naturlige udtryk.

Sortimentet spænder fra friske og aromatiske Arneis-vine (Luèt og den fadgærede Bizzarro), til strukturerede Barbera’er og et stærkt fokus på Nebbiolo-vine i flere kvalitetsniveauer med den lagringsværdige Roero Riserva øverst på stigen.

Alle vine fra Cascina Val del Prete udtrykker stærk terroir-typicitet, med en fornem balance imellem kraft, finesse og kalket mineralitet som er skabt med tanke på den lokale madkultur og en lang levetid i flasken.

Cascina Val del Prete er i dag blandt de mest respekterede producenter i Roero – med en lille, men konsekvent kvalitetsproduktion, der høster anerkendelse langt ud over regionens grænser. Vinene repræsenterer exceptionel value for money, og overrasker igen og igen i blindsmagninger, når vinene er med blandt nogle af de fornemmeste Barolo'er.

Vi har importeret vinene fra Cascina Val del Prete siden 2006.

Piemonte

Piemonte er en af Italiens mest prestigefyldte vinregioner, beliggende ved foden af Alperne i det nordvestlige hjørne af landet. Regionen er især kendt for sine ædle rødvine på Nebbiolo-druen, såsom Barolo og Barbaresco, som regnes blandt verdens største vine. Piemonte byder dog på langt mere end det – her findes også elegante vine på BarberaDolcetto og Freisa, samt aromatiske hvidvine på ArneisCortese og Moscato (bl.a. fra Asti).

Det kølige kontinentale klima, de mange bakker og de komplekse jordbundsforhold – fra kalk og mergel til sand og ler – giver ideelle vækstbetingelser og stor terroirvariation. Regionen har en stærk tradition for små familiebrug og et væsentligt fokus på enkelmarksvine og DOCG-klassifikationer.

Vinproduktionen spænder fra traditionelle metoder med lang fadlagring til moderne stilarter, men fælles for det meste piemontesisk vin er strukturel finesse, tydelig syre og evne til at ældes smukt.