Menu

Pignoletto dell'Emilia

Pignoletto dell'Emilia
Zanasi

Varenummer : ZANPIG

99,00 DKK

På lager

Sæt på huskeliste

Mousserende hvidvin fremstillet af den lokale druesort Pignoletto.

Markerne er beliggende for foden af bjergene omkring byen Modena, i regionen Emilia Romagna. En region som måske mest er kendt for at være hjemsted for parmaskinke, mortadella og den mousserende rødvin Lambrusco.

Denne friske og saftige vin præsenterer sig i glasset med en helt lys krystalklar strågul farve med let grønlige reflekser. Moussen er fin og vedholdende.

Næsen er ekspressiv og intens, med en udpræget floral karakter. I munden er den afbalanceret, præcis og frisk, med et fint syreniveau (ca. 6,7 gram pr. liter) som balancerer den underliggende sødmefulde kant (12 gram restsukker). Smagen bærer præg af syrlige æbler, citrus og en smule brødagtig aroma, og selvom der står "Dry" på etiketten, er vinen teknisk set ikke knastør, men måske nærmere det man vil forbinde med halvtør.

Det er en vin som er ideel til fx delikat risotto, hvide trøfler, bouillon, marineret fisk, muslinger, smørstegte zucchini-blomster, grillede asparges og stegte artiskokker. Derudover er den oplagt til hvide pizzaer, men den kan selvfølgelig også nydes helt som den er, fx som aperitif.

Vi anbefaler at servere den ved ca. 8-10 °.

Druesammensætning: 100% Pignoletto.

Lagring: Ståltank.

Distrikt: Castelnuovo Rangone, Emilia Romagna.

Restsukker: 12 gram pr. liter.

Alkohol: 11,5%.

Packaging: Leveres i 6 stk. karton.