På lager
Zanasi

Zanasi, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro D.O.P. "Tradizione"

NV

Traditionel mørk, let sødmefuld Lambrusco fra det tradtionsrige familiehus Zanasi i Emilia-Romagna.

Pris
119,00  DKK
  • Pris pr. fl. v/6 stk. 109,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Denne Lambrusco en såkaldt “Amabile”-version, dvs. en variant med lidt restsødme. Det er en vin, der kombinerer frugtrigdommens charme med mousserende livlighed, en frizzante rødvin, skabt på druen Lambrusco Grasparossa di Castelvetro. Druerne høstes med omhu for at bevare deres saftige mørke frugt, og vinen fremstilles med fokus på at bevare både friskhed og rundhed. Som “Amabile” har vinen en let sødme, som balancerer tanninerne, og boblerne gør den mere tilgængelig og inviterende. Vinen er perfekt til dem, der ønsker en vin med frugt, blødhed og bobler frem for tør strenghed.

I glasset har den en dyb rubinrød farve med lilla skær. Duften er præget af moden bærfrugt som fx røde og mørke bær som kirsebær, blommer, hindbær og brombær - suppleret af sødlige noter af modne svesker, kirsebærkompot og en blid frugtsødme. Der kan også fornemmes en diskret krydret undertone samt en varm, jordet karakter bag frugten, som peger tilbage til jordbund og druen.

Smagen er blød, rund og behagelig. Den lette sødme og frugtrige profil kombineres med en mild syre og en blid mousse, som giver vinen en imødekommende og balanceret mundfølelse uden at blive tyk eller tung. Tanninerne er afdæmpede, og de bærer vinen uden at dominere. Eftersmagen er behagelig og vedvarende med frugt, en diskret bitterhed og en let perlende fornemmelse, som gør vinen nem at drikke.

Den har en moderat alkoholstyrke der gør den let, venlig og imødekommende, snarere end aggressiv. Den inviterer til afslapning og nydelse uden krav om tung mad eller lagring.

Madparringsmæssigt gør denne type Lambrusco sig særdeles godt til retter med nogen sødme, dog ikke alt for søde, fx desserter med røde bær og chokolade. I det salte univers kan den parres til retter med tomatsauce, antipasti, charcuterie, let grill, asiatisk street food, pizza, pasta med tomat, lyse gryderetter. Den er selvfølgelig også oplagt som festlig vin til sociale sammenkomster

Anbefalet serveringstemperatur er 8–10 °C, så både bobler, frugt og sødme bedst kommer til deres ret. Fordi vinen bygger på friskhed og frugt snarere end struktur og alder, er dens hovedstyrke at blive nydt ung - typisk inden for de første 2-3 år efter høsten - hvor moussen og frugtens saftighed er mest intens.

Detaljer
LandItalien
OmrådeEmilia-Romagna
ProducentZanasi
ÅrgangNV
DruesortLambrusco
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol10,5%
LagringStåltank

Zanasi

Familievingården i Emilia‑Romagna med over 100 års tradition

Zanasi er en familiedrevet vingård med rødder tilbage til 1883, grundlagt af Luigi Zanasi, som begyndte at producere vin i små mængder til lokale kroer. I dag drives vingården af hans efterkommere, med moderne faciliteter kombineret med bevaret lidenskab og respekt for tradition og området.

Markerne ligger i Emilia‑Romagna, syd for Modena, i et historisk område kendt for Lambrusco Grasparossa di Castelvetro D.O.P., men Zanasi dyrker også Pignoletto, Trebbiano di Castelvetro og Lambrusco di Sorbara. En del af vinmarkerne drives økologisk, mens andre styres efter principper om integreret plantebeskyttelse med fokus på lave udbytter for maksimal koncentration, aroma og smagsintensitet.

I kælderen praktiserer Zanasi minimal intervention. Vinen bearbejdes så lidt som muligt for at bevare druernes friskhed, farve og naturlige aromaprofil. Mousserende og frizzante vine som Pignoletto gennemgår kontrolleret maceration, koldpresning og fermentering med de naturlige gærceller, efterfulgt af sur-lagring for at sikre kompleksitet, friskhed og livlig mousse.

Zanasi kombinerer vinproduktion med balsamico-produktion i eget acetaia, hvilket understreger områdets gastronomiske tradition og vingårdens alsidighed. Vinpaletten spænder fra klassiske Lambrusco‑boblevine, sprøde og friske Pignoletto-hvidvine og frizzanti til traditionelle rødvine. Filosofien er enkel: ærlighed, respekt for terroir og drue, og bevarelse af familiens arv gennem generationer.

Emilia-Romagna

Emilia-Romagna er en af Italiens mest alsidige og dynamiske vinregioner, beliggende i det nordøstlige Italien mellem Po-sletten og Apenninerne. Regionen strækker sig fra Modena og Parma i vest til Rimini i øst og kombinerer flade, frugtbare sletter med kuperede områder og højtliggende vinmarker, hvilket giver en stor variation i klima og terroir. Det milde, kontinentale klima med varme somre og kølige nætter skaber optimale betingelser for både rød- og hvidvinsproduktion, mens de kuperede områder tilfører friskhed, mineralsk struktur og aromatisk finesse.

Emilia-Romagna er især kendt for sine mousserende og let perlende vine, hvor Lambrusco er den mest berømte drue og vin. De bedster D.O.C.'er inkluderer Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce, og vinene spænder fra tørre til søde, med livlig syre, intens frugt og forfriskende mousse. Lambrusco bruges både til lette hverdagsvine og mere strukturerede, komplekse flasker, der kan lagres i flere år.

På hvidvinsfronten har Emilia-Romagna gjort sig bemærket med Pignoletto, som især dyrkes i Colli Bolognesi og Modena. Pignoletto kan laves som stille, frizzante eller mousserende vin og er kendt for sin sprøde syre, friske citrus- og æblenoter samt let mineralitet, hvilket gør den til en perfekt vin til aperitif og fiskeretter. Derudover produceres også Trebbiano di Romagna og andre lokale hvide druer, der leverer friske, elegante vine til regionale retter.

Rødvine ud over Lambrusco inkluderer robuste Sangiovese fra Romagna og mere strukturerede blandinger i Apenninerne, ofte kombineret med lokale sorter for at give dybde, krydderi og aromatisk kompleksitet. Regionen er også kendt for dessert- og passitovine som Albana di Romagna, som har en historisk status som Italiens første D.O.C.G.-hvidvin.

Emilia-Romagna er således en region, der kombinerer vintradition, alsidighed og gastronomisk kultur. Fra mousserende Lambrusco, sprøde Pignoletto-vine og strukturerede rødvine til søde dessertvine, tilbyder regionen et bredt spektrum af kvalitetsvine, der passer både til hverdagsbrug og til gastronomiske oplevelser.