JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Tiburzi
Tiburzi
Store, intense og rustikke vine fra Italiens grønne hjerte
Vinhuset Tiburzi er beliggende i Montefalco, blot 3 km fra distriktets historiske og øno-gastronomiske centrum. Familien Tiburzi har med sæde i ”Italiens Grønne Hjerte” i mange år leveret kødprodukter fra familiens slagteri, men i starten af det nye årtusinde valgte de tilmed at gå ind i vinproduktion. Officielt er det Barbara Tiburzi, datter af grundlæggeren Gustavo, der er virksomhedens direktionsmæssige overhoved.
Vinhuset besidder i dag i alt ca. 8 hektar vinmarker som er beliggende i ca. 450 meters højde. Hovedproduktionen er baseret på den vigtigste lokale sort, Sagrantino, men der dyrkes også Sangiovese, Ciliegiolo samt i mindre omfang Cabernet Sauvignon, Merlot, Grechetto m.fl.
Filosofien er forholdsvis moderne med fokus på nogle af de lidt nyere teknikker, og i kælderen trækker man på ekspertisen fra den vidt respekterede wine maker Tiziano Vistalli som bl.a. har en fortid hos et af de mest ”hypede” vinhuse i området, Arnaldo Caprai.
Vinene fra Tiburzi repræsenterer særdeles god ”value for money”, og et besøg i Montefalco og omegn vil hurtigt bekræfte, at vinhuset for alvor er "up and coming". Vinene findes overalt hos de bedre restauranter i området, og lokalt er Tiburzi et af de mest roste og velansete huse lige pt. Under et besøg i Umbrien i sommeren 2013, blev dette bekræftet, da vi overalt i Montefalco blev anbefalet vinene fra Tiburzi, når vi spurgte os frem hos de lokale restauratører.
Det koncentrerede, saftige vine med masser af smæk for skillingen. Vi har haft dem i sortimentet siden 2009.