Serpaia

Serpaia

Harmoniske, imødekommende vine fra et andet Toscana

Serpaia er et nyt projekt i Maremma (det vestlige Toscana), søsat og ejet af familien bag det traditionsrige vinhus Endrizzi i Trentino. Med Serpaia har familien Endrizzi ønsket at udnytte det kæmpemæssige potentiale Maremma-distriktet har, og lige syd for byen Grossetto har Endrizzi således opkøbt ca. 30 hektar marker og beplantet dem vin.

Der dyrkes såvel Sangiovese som de internationale sorter Cabernet, Merlot og Petit Verdot, men vi hjemtager kun vinene fremstillet på 100% Sangiovese; dvs deres Morellino di Scansano, i henholdsvis almindelig og i riserva-udgave.

Ønsket bag vinene er at fremstille vine med en meget frugtig karakter, hvor druernes typicitet skinner tydeligt igennem, og hvor stilen er drikkevenlig og imødekommende med harmoni, fylde og elegance. Vinene balanceres utrolig stilsikkert mellem frugt og fad, og fælles for dem begge er, at de både har potentiale til lagring, men samtidig også er tilgængelige selv i yngre årgange.

Serpaia er et spændende bekendtskab til en uhyre fornuftig pris, og samtidig en oplagt mulighed for at opleve "et andet Toscana", end det vi sædvanligvis møder herhjemme.


Se produkter fra Serpaia