JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
La Croix des Pins
La Croix des Pins
Økologisk pionér i Ventoux
Ideelt beliggende nær landsbyen Mazan, i Vaucluse, for foden af det nærmest mytiske Mont Ventoux, byder Le Château La Croix des Pins velkommen i en charmerende og autentisk provencalsk Bastide bygget i 1500-tallet.
Omringet af 22 hektarer vinmarker, ligger vinhuset med en fantastisk udsigt til Mont Ventoux, Dentelles de Monmirail og de omkringliggende landsbyer.
Det er i dette historiske landskab vinhuset fremstiller sine vine, der alle er økologiske og fremstillet med passion, entusiasme og den yderste respekt for det unikke miljø.
Den centrale bygning blev bygget af pavens prælat, som med italienske rødder insisterede på at bygge i stil med palæerne i Toscana. Forbindelsen til religionen betyder endviudere, at La Croix des Pins huser et gammelt kapel.
I 1980’erne overtog Philippe Avon og hans kone Marie-Helene La Croix des Pins og styrede stedet i over 25 år. De pionerede den økologiske bevægelse i Ventoux-appellationen og har været certificeret siden 1998.
Den nuværende ejer overtog i 2009, og siden da har Jean-Pierre Valade svunget taktstokken og sikret en ny begyndelse for vinhuset og vinmarkerne – samt en gennemgående renovering af de historiske bygninger.
