Feudi del Pisciotto

Feudi del Pisciotto

Mægtige Panerai's sicilianske passion

Feudi del Pisciotto er seneste knopskud af projekter som folkene bag det velrenommerede vinhus Castellare di Castellina og Rocca di Frassinello i Toscana står bag. Med Feudi del Pisciotto har den højt respekterede wine maker Alessandro Cellai & Co. valgt også at bevise, at det sicilianske terroir besidder egenskaber, der kan frembringe vin i særklasse.

Feudi del Pisciotto er beliggende blot 6 km i luftlinje fra havnebyen Gela på Siciliens sydkyst. Vingården besidder ca. 33 hektar, hvoraf 50% er beplantet med Nero d’Avola, mens de resterende 50% består af bl.a. Cabernet, Merlot samt Semillon og Gewürztraminer. Markerne er beliggende i ca. 250 meters højde, hvilket betyder at druerne nyder godt af de kølige briser, der kommer ind fra havet syd fra.

Det er overbevisningen, at den rette kombination af teknisk know how, og innovativ tankegang, sammen med det typiske sicilianske terroir, skal kunne munde ud i reference-vine for hele regionen.

Desuden er det planen, at det gamle Feudo (middelalderborg) skal indrettes til 5 stjernet resort for vinentusiaster.


Se produkter fra Feudi del Pisciotto