JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Cavalier Pepe
Tenuta Cavalier Pepe
Fra liflige hvide til Taurasi, Sydens Barolo
Tenuta Cavalier Pepe er beliggende i Taurasi-distriktet i Campania, i kommunen S. Angelo all’Esca - et område godt gemt og tilbagetrukket fra Amalfi-kystens turisme og liv.
Vinhuset er et familiedrevet foretagende ejet af familien Pepe, som udover vinbrug også driver både restaurant og bed & breakfast i området. Den daglige leder er wine maker Milena Pepe, som er vokset op i Belgien, har trådt sine vinmæssige barnesko i Frankrig og i dag, udover sin rolle som frontfigur i vinhuset Cavalier Pepe, også bestræder stillingen som præsident for Taurasi-distritets eget konsortium.
Vinhuset besidder ca. 35 hektar marker med beliggenhed i omkring 300-350 meters højde, og produktionen består af alle de mest kendte vintyper fra regionen, herunder Fiano, Greco, Falanghina, Irpinia Rosso og Taurasi. Fælles for alle vine i serien er det yderst fornuftige pris- og kvalitetsforhold, og ikke mindst Milena Pepes præg, hvor et let feminint touch giver vinene elegance og frem for alt en imødekommenhed, som mange andre producenter i området ikke kan bryste sig af.
Vinhuset stormer år for år kvalitativt frem, og da vi i april 2010 smagte vinene for første gang på VinItaly i Verona, var der ingen tvivl; huset var klart blandt de bedste producenter fra området - og endda til fornuftige penge! Det betegnes også af de fleste lokale, og de med indgående kenskab til distriktets vine, som områdets øjeblikkelige "rising star".