Druerne der danner grundlag for denne hvidvin opbindes i et særligt Abruzzo Pergola-system, som giver skygge og ly for solen. Samtidig får druerne luft omkring sig, så de kan vokse og afkøles af vindene fra Adriaterhavet eller Apennine bjergene. Vinene høstes ved lave udbytter og hver for sig. Trebbiano kræver lidt længere tid til at opnå fuldmodenhed, så den høstes nogle gange først i starten af oktober. Druerne fermenterer hver for sig i temperaturkontrollerede ståltanke, hvorefter de sammenstikkes til denne unikke hvidvin.
I glasset har vinen en let strågul farve og en fin aromaintensitet - frugtig og ren med både hvide blomster og en mandel-note på afslutningen. Vinen markerer sig med masser af citrus og lidt eksotisk frugt. Alt sammen balanceret af syren og det giver en vin med en stor friskhed og drikkevenlighed.
Vinen går godt til lettere forretter, men er oplagt som aperitif eller som en læskende glas på terrassen.
Historien bag vinhuset fra Abruzzo, starter helt tilbage i 1910, da bedstefaren Vincenzo drog mod Napoli i sin hestevogn. Formålet med hans rejse, var at afslutte forhandlingerne omkring et plot på 20 ha, beliggende omkring et udkigstårn. Jorden var ejet af Zambra familien og tårnet opkaldt efter dem, var kendt som ‘Torre Zambra’. På denne parcel plantede Vincenzo hans første Montepulciano og Trebbiano vinstokke og passede dem i omkring 30 år, indtil de blev ødelagt under Anden Verdenskrig og efterlod familien i fattigdom.
Under krigen blev Vincenzo’s svigersøn Laurentino De Chercio fanget af Nazi-hæren og sat i fængsel i Tyskland. Da han vendte hjem til Villamagna i 1947 overtog han gården og startede en tilværelse som vinbonde. Han genplantede de gamle stokke og byggede vinhuset op og i 1961 blev den første årgang Torre Zambra vin flasket.
Øst for Rom, ligger Abruzzo, beriget med en kystlinie ud mod Adriaterhavet og Apennine-bjergene. Udover det er regionen også fyldt med nationalparker og en smuk natur. Hovedappellationerne er en DOCG Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane og udover det er de mest kendte vine DOC Cerasuolo D'Abruzzo, DOC Montepulciano D'Abruzzo og DOC Trebbiano D'Abruzzo.
The store will not work correctly when cookies are disabled.