Menu

Sauvignon Blanc Umbria I.G.T. "SVGB"

Sauvignon Blanc Umbria I.G.T. "SVGB"
Le Corgne

Varenummer : 004

Kun 7 tilbage

269,00 DKK

På lager

Sæt på huskeliste

Om vinen:

Stor hvidvin fra Andrea Formilli Fendis spændende vinprojekt, Le Corgne.

Denne intense, men elegante Sauvignon Blanc er fremstillet på druer fra marker beliggende i 650-700 meters højde. Druerne høstes manuelt i begyndelsen af september, og efter nænsomt pres fermenterer vinen i ca. 20 dage ved max 18°. Lagringen finder sted (primært i ståltank) frem til april måned det efterfølgende år, hvorefter vinen klares og hviler yderligere frem til september måned, hvor den så bliver tappet på flaske. På flaske hviler den yderligere 6 måneder, inden den frigives til salg.

Vinen præsenterer sig i glasset med en flot grøn-gylden farve, med en kompleks næse med noter af citrus og grape, hyldeblomst og solbærblade. I munden har den en god fylde, men en rankhed og saftighed der understøttes af et let saltet og mineralsk udtryk. Stilen er frisk, elegant, og lander lidt imellem Sancerre og Marlborugh i udtryk.

Vinen er velegnet til lyst kød, fisk og salater, og bør nydes ved ca. 12°.

 

Specifikationer:

Druesammensætning: 100% Sauvignon.

Lagring: Ca. 12 måneder på ståltank (mindre andel på fad), efterfulgt af 6 måneder på flaske.

Distrikt: Valfabbrica, Umbrien.

Alkohol: 12,5%.

Årlig produktion: Ca. 4.000 flasker.

Packaging: Leveres i 6 stk. trækasse.

Andre vine fra denne producent

 

Om Producenten:

Vinhuset Le Corgne er beliggende i ca. 700 meters højde i det pittoreske landskab i bjergene over byen Valfabbrica (Perugia-provinsen, Umbrien). Vinhuset, der igennem mange år reelt var en øde landejendom, og som siden 1990'erne blev anvendt som refugium af den verdensberømte modeskaberfamilie, Fendi, blev i 2005 omdannet til mikrovineri af Andrea Formilli Fendi.

Andrea er søn af Franca Fendi, grundlæggeren af Fendi-brandet, og er serieiværksætter med engagement i et utal af projekter i flere forskellige brancher. Han bar i mange år rundt på en vision om at omdanne familiens ejendom i de smukke omgivelser til en vingård med en selektiv produktion af få, men virkelig store vine. Andrea skulle bruge både penge og know-how for at lykkes med projektet, det var han klar over. Pengene havde han selv, men know-how skulle han ud at finde. Efter at have forhørt sig rundt omkring i branchen, hentede han den kompetente winemaker og konsulent, Tiziano Vistalli, ind til at supervisere i produktionen. Senere blev den karismatiske tyske winemaker, Martin Frolich, der har sin baggrund i biodynamisk vindyrkning, hentet ind, og i dag er det Martin der til dagligt har ansvar for mark og kælder.

Le Corgnes landareal strækker sig over i alt 35 hektar, men blot 7 hektar er beplantede med vin. Arealet strækker sig over et ubeskriveligt smukt landskab med bjergskråninger, dale, skove og vinmarker beliggende i en nærmest uspoleret, afsondret og fredfyldt afkrog, hvor ingen andre før har kastet sig ud i vinproduktion, og hvor betingelserne for optimal biodiversitet er til stede.

Der produceres pr. 2019 i alt otto vine: to på 100% Sauvignon Blanc, to på 100% Pinot Noir, og derudover to røde cuvées, en hvid cuvée og en rosé-cuvée - alle Umbria I.G.T.-klassificerede. Der produceres kun ganske få flasker af hver type, og kun ganske få kommer til Danmark årligt. Druerne dyrkes økologisk og med afsæt i biodynamiske principper, og de fleste vine vil fra 2020-årgangen være øko-certificerede.

Fælles for vinene er, at de er intense i stilen, men samtidigt meget harmoniske. Vinene henvender sig til samlere og entusiaster der ønsker at stifte bekendtskab med store vine fra mindre kendte områder, og som gerne vil være med tidligt på rejsen mod stjernehimlen. Fendis vine har på rekordtid opnået fine wine status på det italienske hjemmemarked med salgspriser på fx Pinot Noir-vinen PNTN på helt op til 80-100 € pr. flaske i de lokale enoteche (vinbutikker).

Vi har et personligt og tæt forhold til personerne bag Le Corgne, og vi har været med siden den allerførste flaske blev tappet. Derfor nyder vi også stor goodwill hos dem, hvorfor det fortsat er muligt for os at tilbyde vinene til nogle ret attraktive priser ift. markedsniveauet.