JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Klassisk Bourgogne fra lille, biodynamisk vinhus i Volnay
Foruden store 1er Cru'er fremstiller vinhuset også en Bourgogne Pinot Noir og Chardonnay udenfor klassifikation, som præsenterer appellationens særpræg til en mere tilgængelig pris. Alle vine fremstilles med respekt for naturen og familiens traditioner, som siden 1920'erne har sikret vinene finesse og elegance.
Rossignol-Février benytter biodynamiske principper i vinmarkerne og er økologisk certificeret. De udfører betragtelig 'grøn høst' for at sikre høj smagskoncentration og takket være en række urter, har de kunnet skære ned på brugen af kobber og svovl. Alle behandlinger i marken laves i øvrigt med regnvand. Samlet set fremstiller Rossignol-Fevrier knap 40.000 flasker vin.