JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Chionetti
Da vi for første gang smagte vinene fra Chionetti, blev vi øjeblikkeligt bjergtaget. Endelig var vi stødt på vine fremstillet af ”Piemontes trejdeviolin”, Dolcetto-druen, som beviste, at der så sandelig kan skabes store vine på denne, ofte lidt ringeagtede, lokale druesort. Dolcetto betragtes af mange som en drue uden det store potentiale, til fremstilling af syrefattige og simple ”frokostvine” med en lidt rustik tanninstruktur.
Gør fordommene om Dolcetto til skamme
Da vi for første gang smagte vinene fra Chionetti, blev vi øjeblikkeligt bjergtaget. Endelig var vi stødt på vine fremstillet af ”Piemontes trejdeviolin”, Dolcetto-druen, som beviste, at der så sandelig kan skabes store vine på denne, ofte lidt ringeagtede, lokale druesort. Dolcetto betragtes af mange som en drue uden det store potentiale, til fremstilling af syrefattige og simple ”frokostvine” med en lidt rustik tanninstruktur. Skeptikerne vil mene, at det er en drue, der i stil minder om Barbera, dog med lavere syre og højre tannin.
Chionetti lægger med sine vine stor afstand til disse betragtninger. Her er der tale om vine af højeste kvalitet og med et stort lagringspotentiale.
Inden vi mødte Nicola Chionetti, som er 5. generation i Chionetti-familien, havde vi kun smagt kedelige eksemplarer af Dolcetto. Så det var med forventningerne helt i bund, at vi satte os for at smage. Det var i foråret 2019, og lad os bare være ærlige, det var også første gang vi smagte, hvad en god Dolcetto virkelig kan præstere!
Chionetti er beliggende i kommunen Dogliani, som ligger ganske tæt på Monforte d’Alba i det UNESCO-beskyttede område, Langhe. Dogliani betragtes som højborgen for top-Dolcetto. Det er også i Dogliani, at Dolcetto menes at have sin oprindelse. Allerede i 1593 blev navnet "Dozzetto" (Dolcetto) nævnt for første gang i et officielt dokument udstedt af Dogliani kommune. Landsbyen har sin egen appellation, Dogliani DOCG, og vine, der bærer Dogliani på etiketten skal være fremstillet på 100% Dolcetto. De bedste eksempler har et stort lagringspotentiale, samt stor kompleksitet og struktur. De er frugtrige (til den mørke, blå-frugtede side), men har stadig rankheden som er så typisk for Piemonte-vinene; her er god syre, god tannin og krop.
Dogliani-appellationens kvalitet underbygges af en af verdens førende vinkritikere, Jancis Robinson, i hovedværket The Oxford Companion To Wine:
”... Dogliani or Dolcetto di Dogliani DOCG produces truly exceptional, ageworthy, and complex wines radically different from the many uninspiring but cheaper Dolcetto.”
Historien
Vinhuset blev grundlagt af Giuseppe Chionetti i 1912, hvor han købte vinmarker i San Luigi-området i Dogliani og samtidigt anlagde vingården. I begyndelsen blev produktionen solgt som ”bulk” til negocianter og andre producenter, men efterhånden blev mere og mere vin solgt færdigflasket, og først fra da af begyndte familien at markedsføre vinene under navnet Chionetti.
Det var takket være Quinto Chionetti, 3. generation, at vinhusets renommé for alvor begyndte at vokse. Quinto satte kvaliteten i højsædet og satte skub i udviklingen, bl.a. med eksport til USA. Quintos søn Andrea (4. generation) begyndte efterfølgende at eksperimentere og studere de forskellige marker og beliggenheder, og begyndte at vinificere druerne fra de forskellige plots særskilt. Dette førte til skabelsen af de tre cru’er; Sorì Briccolero, San Luigi, Vigna la Costa. I dag bare kendt som Briccolero, San Luigi og La Costa.
Nicola Chionetti - nutidens bannerfører. I 1988, da det så allermest rosenrødt ud, døde Andrea og hans datter Elena på tragisk vis i en bilulykke. Quinto genindtrådte som følge af de ulykkelige omstændigheder som daglig leder, og førte virksomheden ind i det 21. århundrede. I 2013 blev tøjlerne overdraget til Nicola Chionetti, Quintos nu faderløse barnebarn, der lige siden med sikker hånd har ført traditionerne videre.
Nicola er en progressiv og intellektuel ung winemaker, som tilmed kan skrive ”Italiens yngste borgmester nogensinde” på CV’et!
Siden årgang 2015 har familien Chionetti desuden fremstillet vine fra marker i Barolo-området (Monforte d’Alba), hvor de har opkøbt i alt tre marker, herunder Bussia.
Hele produktionen er økologisk, om end kun Dolcetto-vinene er certificerede. Den samlede produktion er ca. 85.000 flasker om året.