Menu

Quinta da Pedra Alta

Fremstormende portugisisk producent fra epicentret for Douro-kvalitetsvin, Cima Corgo

Quinta da Pedra Alta er beliggende i et af de mest pittoreske områder i Portugal, nemlig Douro-dalen i I.G.P.’en Douriense. Vinhuset ligger i underdistriktet Cima Corgo, som er kendt for at være det bedste område i Douro-dalen, og tilhører appellationen Douro D.O.C.

Allerede i 1940, da Antonio Leal og Maria da Conceicao Pinto stod ved roret, var Quinta da Pedra Alta betragtet som en af de bedste producenter af fortified wines i Douro - dengang leverede vinhuset vin til de store, berømte portvins-huse.

I dag er det 3. generation, i skikkelse af Jorge Eduardo Branco Pinto Leal, der står i spidsen for vinhuset. Frem til 1995 bestod hovedproduktionen stadig af portvine, og i begrænsede mængder røde og hvide bordvine til mere lokalt brug, men i årene mellem 1995 og 2001 blev en gennemgribende modernisering sat i værk, hvor både vinmarker, vinproduktion og vinkælder blev moderniseret og opdateret til de krav, der stilles til moderne kvalitetsstandarder.

I dag besidder vinhuset 90 hektar marker med druerne Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca, Sousão og Vinhas Velhas til rødvins- og portvinsproduktion, samt Malvasia Fina, Gouveio, Rabigato, Viosinho og Fernão Pires til de hvide vine.

Vi hjemtager to D.O.C. Douro rødvin samt tre portvine; en tawny, en Late Bottled Vintage samt en Vintage.

3 vare(r)

3 vare(r)