Menu

Tenuta Roveglia

Top-Lugana fra familiedrevet vinhus med organisk profil

Det norditalienske vinhus Tenuta Roveglia er beliggende i Lombardiet, tæt på Gardasøens bred på den sydvestlige del af kyststrækningen, nærmere bestemt i Lugana-distriktet.

Vinhuset blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af den schweitziske forretningsmand Federico Sweifel, som på daværende tidspunkt emigrerede til Italien. Efterfølgende overtog sønnen Giusto Sweifel ansvaret for produktionen, og i 1980'erne kom en ny generation til, da Giustos svigersøn, Giovanni Felice Azzone (medlem af Italiens royale kreds) tog over. Han indførte nytænkning og teknologi i produktionen, og vinhusets kvalitative niveau fik en markant opblomstring. I dag er det de tre søstre, og efterkommere af Sweifel-slægten, Sara, Vanessa og Barbetti der viderefører de vinmæssige traditioner.

Fra vinhuset hjemtager vi tre ekseptionelle hvidvine, pris-kvalitet taget i betragtning. Alle tre vine er enkeltmarks-Lugana'er i hver deres kvalitet: "Wighel" er ståltankslagret, "Vigne di Cartullo" er en Riserva-version og topvinen "Filo di Arianna" er en senthøstet version, der lagres og gæres på store fade og kun fremstilles i begrænset omfang.

Derudover hjemtager vi en fuldblods Cabernet Sauvignon der fremstilles efter passito-metoden, dvs. med tørring af druerne før pres.

5 vare(r)

5 vare(r)