Menu

Borgo del Tiglio

Borgo del Tiglio

Hvidvine i særklasse fra mesteren af Collio-distriktet, Nicola Manferrari 

Vinhuset Borgo del Tiglio er et af de mest respekterede huse i Friuli-Venezia Giulia. Vinhuset består af tre mindre vinbrug, alle beligende i Collio-distriktet ved byen Brezzano, blot ca. 20 km fra Adriaterhavet og ca. 30 km fra Alperne. Det samlede beplantede markareal udgør ca. 9 hektar.   Borgo del Tiglio drives og ejes af perfektionisten Nicola Manferrari, som er kendt for sin kompromisløse stil, og sit høje fokus på detaljen i alt hvad han foretager sig. Han overtog den første af vingårdene i 1981 - efter faderens alt for tidlige død - og skiftede dermed sit virke som farmaceut ud for at videreføre familiens traditioner ud i vin.

Vi mødte Nicola første gang på VinItaly 2010, og blev straks imponeret over det vi mødte: ikke alene vine af en kvalitet der lå milevidt over niveauet vi så hos mange af de konkurrerende - meget velrenommerede - producenter i Fruli, men også den meget seriøse tilgang og stolthed der blev udvist under præsentationen af husets vine. 

Bland andet Tocai fra Borgo del Tiglio er en reference-vin i regionen, men huset anses generelt for at tilhøre den absolutte elite både i pressen, hos kollegaerne og i bredere vinkredse.

Vinskribent René Langdahl Jørgensen skrev i Gastro nr. 68, juni 2012:
"...Borgo del Tiglio laver fremragende Chardonnay i moderne Bourgogne-stil med pæreskal og røg, specielt med ti års lagring. Borgo del Tiglio har ingen svage punkter, Nicola Manferrari har opnået, hvad han ville..."

8 vare(r)

8 vare(r)