Menu

Tenuta Cavalier Pepe

Tenuta Cavalier Pepe

Fra liflige hvide til "Sydens Barolo"

Tenuta Cavalier Pepe er beliggende i Taurasi-distriktet i Campania, i kommunen Sant'Angelo all’Esca - et område godt gemt og tilbagetrukket fra Amalfi-kystens turisme og liv.

Vinhuset er et familiedrevet foretagende ejet af familien Pepe, som udover vinbrug også driver både restaurant og bed & breakfast i området. Den daglige leder er den virksomme winemaker Milena Pepe, som er vokset op i Belgien, har trådt sine vinmæssige barnesko i Frankrig, hvor hun har studeret ønologi, og ved siden af sin rolle som frontfigur i vinhuset, tillige har bestridt stillingen som præsident for Taurasi-distriktets producentsammenslutning. Milena er på kort tid blevet højt respekteret og anerkendt for sine evner, men er mindst lige så vellidt på grund af hendes yderst sympatiske personlige natur.

Vinhuset besidder i alt ca. 35 hektar marker med beliggenhed i omkring 300-350 meters højde, og produktionen består af alle de mest kendte vintyper fra regionen, herunder Fiano di Avellino, Greco di Tufo, Falanghina, Irpinia Rosso og naturligvis Taurasi. Fælles for alle vine i serien er det yderst fornuftige pris- og kvalitetsforhold, og ikke mindst Milena Pepes præg, hvor et let feminint touch giver vinene elegance og frem for alt en imødekommenhed, som mange andre producenter i området ikke kan bryste sig af. 

Vinhuset stormer år for år kvalitativt frem, og da vi i april 2010 smagte vinene for første gang på VinItaly i Verona, var der ingen tvivl; huset var klart blandt de bedste producenter fra området - og endda til meget fornuftige penge! Det betegnes også af mange lokale, og de med indgående kenskab til distriktets vine, som en af områdets øjeblikkelige "rising stars"

8 vare(r)

8 vare(r)