Menu

William Nahan

Chablis-vine med respekt for traditioner og terroir

Wiliam Nahan er partner i Chablis-huset Domaine du Chardonnay som ejes af i alt tre ejere; Etienne Boileau, Christian Simon og så William Nahan. De tre partnere, der alle er vinbønder, gik sammen i 1987  for at forene deres markbesiddelser og kompetencer med målet om at tilvejebringe ærlige, terroirdrevne og autentiske Chablis-vine af høj kvalitet.

Stilen er klassisk, mineralsk og clean, da stort set samtlige vine er vinificeret og lagret på tank og flaske.

Vinhuset, der ligger i udkanten Chablis by, helt ned til Sevrein-floden, i meget idylliske omgivelser, besidder i alt 37 hektar marker i Chablis. Markarealerne er fordelt på 9,5 hektar Petit Chablis, 18,50 hektar Chablis samt 9 hektar Chablis Premier Cru. Der fremstilles Premier Cru fra markerne Montée de Tonnerre, Montmains, Vaillons, Vosgros og Mont de Milieu.

Produktion er i alt mellem 200.000 og 270.000 flasker årligt, med ca. 50% af produktion fordelt på A.O.C. Chablis.

Vi hjemtager pt. både Petit Chablis, Chablis og Chablis Premier Cru Vaillons.

3 vare(r)

3 vare(r)