Menu

Pol Cochet

Familiedrevet Champagne-hus med fantastiske markbesiddelser

Det lille organisk orienterede Champagnehus Pol Cochet blev grundlagt i Grand Cru landsbyen Ambonnay (Montagne de Reims) i 1846 af Etienne Cochet, der var tonnelier, dvs. fremstillede og solgte træfade til vinproducenter. Vinhuset er "récoltant manipulant", dvs. dyrker selv druer og vinificerer selv vinen.

Vinhuset har hovedsæde i Epernay den dag i dag, men selve vinproduktionen finder sted længere sydpå i Côte des Bars. Markbesiddelserne strækker sig over blot 6,5 hektar fordelt på Grand Cru-kommunerne Ambonnay, Epernay, Mesnil-sur-Oger samt marker i Côte des Bars.

Vinhuset startede ud som negociant, men i 1875 begyndte Etiennes søn, Pol Cochet, at dyrke egne marker og vinifcere selv. I dag er det 6. generation i form af Eric Petitjean, mens winemaker og chef de cave er Jean-Pierre Valade, der nyder stor faglig respekt i Champagne. Han er bl.a. manden der stod for kvalitetsrevolutionen hos det kendte hus Jacquesson.

Tilgangen til vinfremstillingen organisk, man arbejder ud fra maksimalt hensyntagen til miljøet og man ønsker en ren stil der gengiver et klart terroirpræg. Dosage-niveauerne er yderst begrænsede for at fremhæve Chardonnays rene udtryk og Pinot Noirs raffinement.

Vi hjemtager Brut, Brut Nature, Blanc de Blancs Vintage samt den økocertificerede Cuvée Brut "Symbiose". Den samlede produktion er 40.000 flasker og inkluderer også en Brut Rosé.

4 vare(r)

4 vare(r)