På lager
Graziano Prà

Prà, Soave Cl. "Monte Grande" 2023

2023

Ikonisk Soave fra vulkansk jord, som i mange år har været anerkendt som et reference-punkt i området. Lagringsværdig Soave der udvikler sig fornemt med årene.

Pris
269,00  DKK
  • Pris pr. fl. v/6 stk. 249,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Graziano Prà, Soave Classico "Monte Grande" 2023

Monte Grande er den ikoniske enkeltmarks-Soave fra Graziano Prà, deres "Cru" om man vil. Den er fremstillet på 70% Garganega og 30% Trebbiano di Soave (samme sort som Verdicchio) og dyrket på vulkansk jord. Markerne er sydøsteksponerede og beliggende i ca. 150 meters højde.

Vinen fremstår i glasset med en intens gulgrøn farve. Næsen intens med noter af gule modne æbler, modne ferskner, eksotisk moden stenfrugt og gule citrusfrugter. Den byder også på et let krydret præg med noter af let tørret lavendel og medicinske urter. I munden er vinen fyldig, med god friskhed, saftigt bid og en dybtliggende mineralitet. Eftersmagen har trademark-noter af sød mandel.  

Vinen er ideel til skalddyr og fisk, men er også god til lyst kød og charcuteri som parmaskinke. Prøv den også til medium modne oste som fx. Robiola, Monte Veronese eller den danske Havgus. Bør serveres ved ca. 8-10°.

Druerne dyrkes efter naturlige principper, dvs. uden brug af kemi eller hjælpemidler, og vinhuset er økologisk certificeret. Stokkene har en gennemsnitlig alder mellem 40 år, og udbyttet er ca. 50 hekotliter pr. hektar. Der høstes (udelukkende manuelt) i perioden fra medio til ultimo oktober. Vinen gærer og modner på 20 hektoliters fade af fransk Allier-eg.

En ganske særlig detalje ved fremstillingen af Monte Grande, er at klasestilkene vrides og skæres halvt over, når druerne har opnået fuld modenhed. Det betyder i praksis, at næringskanalen bliver brudt, hvorved druerne tørrer en anelse ind, så koncentration og sukkeret forøges. Processen varer ca. en måned, alt afhængig af årgang, og er med til at opbygge kompleksitet og intensistet i vinen.

Læs Ian D'Agatas artikel og smagenoter fra efteråret 2017 på Vinous.com, hvor årgangene 1998-2015 kommenteres:  Læs artiklen her.

Detaljer
LandItalien
OmrådeSoave, Veneto
ProducentGraziano Prà
Årgang2023
DruesortGarganega, Trebbiano di Soave
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol13%
LagringStore fade af Allier-eg (30 HL), ca. 10 måneder.
ØkologiskJa

Graziano Prà

Naturlige og rene Soave- og Valpolicella-vine

Azienda Agricola Prà, ledet af Graziano Prà siden begyndelsen af 1980’erne, ligger i hjertet af Soave Classico omkring Monteforte d’Alpone, hvor sorten Garganega trives på ældgamle vulkanske jordbunde. Prà ejer cirka 30 hektar vinmarker i Soave og yderligere omkring 7–8 hektar i Valpolicella, og han var tidligt ude med økologisk dyrkning og fokus på enkeltmarksvine.

Druerne bliver udelukkende håndhøstet, og Prà er af pionererne i at skabe cru-Soave - sådan som han har gjort med Monte Grande, Staforte og Colle Sant’Antonio - før det blev almindelig praksis i appellationen.

Jordbunden omkring Monteforte er karakteriseret ved mørk vulkansk sten, som bidrager til vinene med usædvanlig mineralitet, friskhed og struktur.

Stilistisk spænder Prà-vinene fra den indbydende og raffinere base–Soave "Otto", med floral frugt, citrus og fersken, til mere komplekse udtryk som "Staforte" og topniveau-vinene "Monte Grande" og "Colle Sant’Antonio" - alle præget af intensitet, finesse og lagringspotentiale. Karakteren er altid præget af balance mellem frisk syre, mineralsk nerve og aromatisk klarhed.

Prà er også kendt for sine røde vine fra Valpolicella, hvor høje kalkholdige jordlag og økologisk dyrkning giver vine med struktur og elegance. Graziano producerer både Valpolicella, Valpolicella Superiore, Ripasso og Amarone.

I dag betragtes Prà som et af Soaves mest visionære vinhuse, hyldet for et kompromisløst terroir-fokus og nøje respekt for tradition – samtidigt med, at der drives et grønt, bæredygtigt landbrug (økologisk certificeret) med bi-overvintring og solpaneler.

Veneto

Veneto i det nordøstlige Italien er en af landets mest betydningsfulde vinregioner, både målt på kvalitet og mængde. Regionen strækker sig fra Dolomitternes kølige bjergskråninger i nord til Adriaterhavets milde kyst i øst, og Gardasøen fungerer som en vigtig temperaturregulator i vest. Jordbunden er varieret med kalk, ler, vulkansk materiale og moræneaflejringer, hvilket giver optimale betingelser for mange forskellige druesorter.

Veneto er især kendt for tre klassiske vintyper: De mousserende Prosecco-vine fra Conegliano-Valdobbiadene, fremstillet på Glera-druen,
mineralske og elegante Soave-vine på Garganega samt Valpolicella-vinene, herunder Amarone og Ripasso, typisk fremstillet af Corvina, Rondinella og Molinara. Derudover finder man Bardolino ved Gardasøen, lette og frugtige hvidvine fra Lugana samt spændende nicheproduktioner i Colli Euganei og Piave.

Stilen spænder fra friske, letdrikkelige hvidvine og perlende mousserende vine til komplekse, kraftfulde rødvine med stort lagringspotentiale. Kombinationen af varieret terroir, et klima der balancerer modenhed og friskhed, samt en stærk tradition for både innovation og klassisk håndværk, gør Veneto til en af Italiens mest dynamiske og succesfulde vinregioner – og en af de vigtigste på eksportmarkedet.