På lager

Passito Bianco delle Fontane 2014, 375 ml.

Sød vin fremstillet på tørrede Garganega-druer...
Pris
249,00 DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.200 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Dette er Pràs søde vin fremstillet på tørrede druer.

Vinen fremstår gylden i glasset, med en delikat sødmefuld næse som er både intens og finesserig. Aromaer af konfitterede abrikoser, stuvede hvide ferskner, akacie- og blomsterhonning, kandiserede gule citrusfrugter og tørret lys frugt toner frem. På paletten er vinen tæt og ekstraktrig, men balanceret af en fin syre der spiller fint op mod sødmen. Der er god længde på. 

Vi anbefaler den til tørre kager, til frugtdesserter, til oste med spark i, fx skimmelost, og til foie gras. Den bør serveres ved ca. 8-10°. 

Passito Bianco dele Fontane er fremstillet af 100% Garganega-druer som er dyrket på vulkansk jord. Markerne er syd-/sydøst-eksponerede og beliggende i ca. 150 meters højde.

Druerne dyrkes efter naturlige principper, dvs. uden brug af kemi eller hjælpemidler, og vinhuset er økologisk certificeret. Stokkene har en gennemsnitlig alder mellem 30 og 60 år. Der høstes typisk medio september (udelukkende manuelt). Når drueklaserne er bragt i hus, lægges de til tørring i ca. en måned (derfor "Passito"), inden presses nænsomt, og mosten sættes til gæring i temperaturkontrolleret tank ved 18º.

Druesammensætning: 100% Garganega.

Gæring og lagring: På ståltank.

Distrikt: Monteforte d'Alpone (Soave), Veneto.

Alkohol: 12,5%.

Årlig produktion: Ca. 5.000 flasker.

Information om producenten og øvrige produkter