På lager
Graziano Prà

Prà, Amarone Øko-certificeret

2015

Elite-Amarone fra topproducent i Soave, der nu også viser vejen inden for rødvinsproduktion.

Pris
599,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Stor, saftig og imposant Amarone der til trods for sin kraftige karakter bibeholder en friskhed og elegance sjældent set i vintypen. Vinen forener på fornem vis elegance, syre og mineralitet med stor blød frugtig fylde og høj alkohol.

Den fremstår i glasset med en dyb intens rubinrød farve med et violet skær. Næsen er ekspressiv, frugtdreven og yderst intens, med moden frugt; især syltede kirsebær og mørke blommer. Vinen giver desuden hints af sød kakao samt et mix af rabarber og lakrids, og en varm mørk pebret note. I munden er vinen meget fyldig, med en forholdsvis høj tanninstruktur, som dog er meget finkornet. Til trods for den fyldige og kraftige stil, byder vinen stadig på en markeret syre, der giver friskhed, på grund af de kalk- og mergelholdige jordbundsforhold og markernes placering i højden.

Pràs Amarone er velegnet til kraftige retter baseret på rødt kød, vildtretter, lam etc., gerne med en sødmefuld komponent og aromatiske urter. Den er naturligvis en oplagt kandidat til det tradtionelle danske julebord.

Prøv den også til mørk chokolade - det spiller!

Bør serveres ved ca. 16-18°.

Den er fremstillet på det klassiske blend i Illasi-dalen; Corvina, Corvinone, Rondinella og Oseleta. Markerne er sydøsteksponerede og beliggende i ca. 450 meters højde, og jordbunden er ret mergel- og kalkholdig.

Druerne dyrkes efter naturlige principper, dvs. uden brug af kemi eller hjælpemidler, og vinhuset er økologisk certificeret. Stokkene har en gennemsnitlig alder på ca. 15-20 år, og udbyttet er ca. 40 hekotliter pr. hektar. Der høstes (udelukkende manuelt) i medio oktober. Efter høst bringes druerne til tørring i ca. 2 måneder, hvorefter de afstilkes og presses, og maceration finder sted i ca. 15 dage i vertikal ståltank. Malolaktisk gæring finder sted for 2/3 af vinen i 5 hektoliters træfade, mens den øvrige vin hviler på barriques af fransk Allier-eg. 

Druesammensætning: Corvina, Corvinone, Rondinella, Oseleta.

Lagring: 36 mdr. på tonneaux, dog 33% på barriques.

Distrikt: Illasi (Valpolicella), Veneto.

Alkohol: 16,5%.

Årlig produktion: Ca. 3.000 flasker.

Detaljer
LandItalien
OmrådeVeneto, Valpolicella
ProducentGraziano Prà
Årgang2015
DruesortCorvina, Corvinone, Rondinella
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol16,5%
Lagring36 måneder på tonneaux, 33% på barriques
ØkologiskJa