På lager
Poderi Cellario

Poderi Cellario, Dogliani D.O.C.G. "San Luigi" 2023

2023

Saftig naturvin fremstillet på Dolcetto fra en af Doglianis bedste marker, San Luigi.

Pris
159,00  DKK
  • Pris pr. fl. v/6 stk. 139,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Livlig, saftig og alligevel dyb Dolcetto-vin der kommer fra familien Cellarios mest prestigefyldte enkeltmark i Dogliani, "San Luigi". Marken ligger i omkring 400 meters højde på en jordbund af kalk, sandsten og ler, og den er bredt anerkendt for at være blandt de ypperste terroirs til produktion af de bedste eksempler på Dolcetto-vine. 

Vinen fremstilles med håndhøstede druer, spontan gæring på de naturligt forekommende gærceller og cirka 10 dages skindkontakt med jævnlig omrøring. Efter vinifikationen, lagres vinen ca. 10 måneder på ståltanke og cement, før den tappes uden filtrering og klaring.

I glasset imponerer Dogliani San Luigi med en intens rubinrød farve med purpurkant. Næsen byder på friske aromaer af kirsebær, brombær og skovbær, med et floralt og let urteagtigt bidrag – elegant og klar. Smagsmæssigt fremstår vinen saftig, harmonisk og indbydende med silkebløde tanniner, levende syre og en vedholdende finish, hvor bærfrugten vender tilbage mod slutningen. Den byder på en fin struktur og klar mineralitet.

Servér vinen ved ca. 16 °C. Den er perfekt til retter som fx kalvetatar, sommerlige tomatsalater, suppe, pasta med tomatsauce, lette kødretter, svampe og bønner.

Distrikt: Dogliani (Langhe), Piemonte.

Druer: 100% Dolcetto.

Lagring: 10 måneder på ståltank og cementtank.

Alkohol: 13,5%.

Detaljer
LandItalien
OmrådePiemonte
ProducentPoderi Cellario
Årgang2023
DruesortDolcetto
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol13,5%
Lagring10 måneder på ståltank og cement
BiodynamiskJa
ØkologiskJa

Poderi Cellario

Naturlig vin med rødder i tradition og jordforbindelse

I hjertet af Langhe i Piemonte finder man Poderi Cellario – et familieejet vinhus drevet af Fausto og Cinzia Cellario. Her råder de over 13 hektar vinmarker og hasselnøddelunde, beliggende i den sydvestlige del af området, hvor kalkrig jord og gamle traditioner danner grundlaget for vine med autenticitet, struktur og karakter.

Cellario-familien er særligt kendt for deres passion for den lokale drue Dolcetto, som de har givet nyt liv og fortolkning. Men også den næsten glemte Nascetta-drue står deres hjerter nær – en sort, de har været med til at genoplive i et område, hvor arv og fornyelse går hånd i hånd.

Alt arbejde i marken foregår i respekt for naturen. Der anvendes udelukkende naturlige dyrkningsmetoder, uden pesticider eller kemikalier, og biodiversiteten understøttes aktivt gennem græs mellem vinstokkene, anvendelse af biodynamiske metoder og en ambition om at indføre gamle hvedesorter og endda husdyr for at styrke hele økosystemet.

I kælderen arbejder de med samme respekt og nænsomhed. Vinificeringen sker i ståltanke i øverste etage af vineriet, mens vinen lagres i den underjordiske del – i cementkarterracotta-amforaer og store træfade. Den naturlige temperatur og den kontrollerede iltudveksling giver vinen ro og dybde. Som en del af deres traditionelle tilgang flasker de deres vine efter månens cyklus – stille vine ved aftagende måne og mousserende vine ved voksende.

Alle druer håndhøstes, og vinene er hverken filtreret eller klaret. De udtrykker deres terroir med en rå, ærlig friskhed og stor drikbarhed. Poderi Cellario arbejder udelukkende med lokale druesorter som fx Dolcetto, Barbera, Nebbiolo, Favorita og Nascetta – og gør en aktiv indsats for at bevare de sorter, som måske ellers ville forsvinde.

Miljøhensynet stopper ikke i marken. Vineriet drives af solenergi, og kælderen er naturligt tempereret – uden brug af klimaanlæg. Alt er produceret med omtanke, hvilket har sikret dem den italienske SQNPI-certificering, som garanterer bæredygtige og miljøvenlige dyrkningsprincipper.

Poderi Cellario skaber vin med sjæl og historie – vine, der skal kunne drikkes til hverdag, men som aldrig er forudsigelige. Hver flaske er et spejl af jorden, druerne og det håndværk, som Fausto og Cinzia med stolthed viderefører.

Piemonte

Piemonte er en af Italiens mest prestigefyldte vinregioner, beliggende ved foden af Alperne i det nordvestlige hjørne af landet. Regionen er især kendt for sine ædle rødvine på Nebbiolo-druen, såsom Barolo og Barbaresco, som regnes blandt verdens største vine. Piemonte byder dog på langt mere end det – her findes også elegante vine på BarberaDolcetto og Freisa, samt aromatiske hvidvine på ArneisCortese og Moscato (bl.a. fra Asti).

Det kølige kontinentale klima, de mange bakker og de komplekse jordbundsforhold – fra kalk og mergel til sand og ler – giver ideelle vækstbetingelser og stor terroirvariation. Regionen har en stærk tradition for små familiebrug og et væsentligt fokus på enkelmarksvine og DOCG-klassifikationer.

Vinproduktionen spænder fra traditionelle metoder med lang fadlagring til moderne stilarter, men fælles for det meste piemontesisk vin er strukturel finesse, tydelig syre og evne til at ældes smukt.