Smagninger

Vinsmagning i vores Tasting Room på Amerika Plads: fra 399,- pr. person (inkl. moms)

Smagning for grupper fra 12 personer og opefter eller et samlet minimumsbudget på 4.788,-, dvs. man kan i praksis være færre deltagere, så længe minimumsbudgettet rammes.

Vi afholder en smagning med introduktion til hver vin, historier om producenterne bag dem, områderne m.m. Vintemaet udvælges i samarbejde med kunden, og antallet af vine bestemmes ud fra ønsker og det vinmæssige kvalitetsniveau. Arrangementets varighed er typisk 1½-2 timer og inkluderer en tapas bestående af brød, ost, pølse mm. Ønskes en udvidet tapasmenu kan dette tilkøbes for 125,- ekstra pr. person.

Betaling for arrangementet finder sted enten på forhånd eller på selve dagen (dankort, faktura eller MobilePay)

Rammer

- Siddende smagning med tapas (brød, oste, pølser, oliven, nødder etc). Vi sørger for alt: vin, glas, service etc.
- Min. 12 personer (eller minimumsbudget på 4.788,-) og max 30 personer.
- Vi beregner 10 glas pr. flaske.
- Varighed: 1 ½ - 2 timer (længere varighed kan aftales.
- Tillæg for fredag aften/lørdag: engangssats på 2.500,-
- Tillæg for udvidet tapasmenu på 125,- pr. person.

 


Vinsmagning "On location": fra 299,- pr. person (inkl. moms)

Smagning for grupper fra 40 personer og opefter eller et samlet på minimumsbudget 11.960,-.

Vi kommer ud on location og afholder en smagning med introduktion til hver vin, historier om producenterne bag dem, områderne m.m. Vintemaet udvælges i samarbejde med kunden, og antallet af vine bestemmes ud fra ønsker og det vinmæssige kvalitetsniveau. Arrangementet varer typisk 1½-2 timer. Prisen pr. person er inklusiv vin.

Kunden skal selv sørge for vandglas og vandkarafler, samt at disse står klar ved vinsmagningens start.

Vi medbringer vinglas og spytspande - og naturligvis de vine, der skal smages.

Betaling for vinsmagningen finder sted enten på forhånd eller på selve dagen (dankort el. MobilePay).

Rammer:

- Min. 40 personer (eller minimumsbudget på 11.960,-).
- Vi beregner 10 glas pr. flaske.
- Varighed: 1 ½ - 2 timer (længere varighed kan aftales).
- Tillæg for fredag aften/lørdag: engangssats på 2.500,-.
- Tillæg for arrangement uden for Storkøbenhavn: engangssats efter aftale.


Eksempler på temaer

 

Giro d’Italia 

Introduktion til italienske vine, hvor der smages 5-7 vine fra klassiske områder som Piemonte, Toscana og Veneto. I denne smagning får I et indblik i de forskellige områder, vintyper, druer og årgange.

Pris pr. person: Tasting Room: 399,- // On location: 299,-


Giro d’Italia - Deluxe

Samme koncept som Giro d’Italia, dog med vine af lidt højere kvalitet samt enkelte vine med alder. Vi smager 5-7 vine.

Pris pr. person: Tasting Room: 599,- // On location: 499,-


Barolo og Barbaresco

Barolo og Barbaresco er muligvis Italiens mest ikoniske vine. Til denne smagning får I mulighed for at dykke ned i de to vintyper, og blive klogere på forskellige udtryk af nebbiolo-druen, terroir og forskellige årgange. Vi smager 4-6 vine.

Pris pr. person: Tasting Room: 399,- // On location: 299,-


Barolo og Barbaresco - Deluxe

Samme koncept som Barolo og Barbaresco, dog også med vine der har noget alder, så I får mulighed for at opleve hvordan nebbiolo-druen ældes med ynde. Vi smager 4-6 vine.

Pris pr. person: Tasting Room: 599,- // On location: 499,-


Toscana

Toscana er i hård konkurrence med Piemonte om at lave Italiens bedste vine - ikke mindst i området omkring landsbyen Montalcino, der ligger navn til én af de helt store - ”Brunello di Montalcino”, der har været bannerfører for toscansk vin. Toscana er dog også meget andet end Brunello, hvilket I få indblik i til denne smagning. Vi smager 5-7 vine

Pris pr. person: Tasting Room: 399,- // On location: 299,-


Toscana - Deluxe

Samme koncept som ”Toscana”, dog med større fokus på Brunello og ældre årgange. Vi smager 5-7 vine.

Pris pr. person: Tasting Room: 599,- // On location: 499,-


”Det nye Italien”

Vil I gerne prøve noget andet end gamle klassikere som Barolo, Barbaresco og Brunello? - Så er der håb! For vi har en masse andet i sortimentet! Der er mange interessante tendenser i Italien, og vi smager vine af høj kvalitet fra de mere ukendte og up-coming områder. Vi smager 5-7 vine

Pris pr. person: Tasting Room: 399,- // On location: 299,-


Tour de France

Selvom vi er specialister i Italiensk vin, kan vi også en masse andet - blandt andet fransk vin! Til denne smagning vil I få en introduktion til de store franske vinområder, f.eks. Bordeaux, Bourgogne, Chablis og Rhône. Vi smager 5-7 vine.

Pris pr. person: Tasting Room: 399,- // On location: 299,-


Tour de France - Deluxe

Samme koncept som ”Tour de France”, men med et større fokus på Bordeaux og Bourgogne samt vine med alder. Vi smager 5-7 vine.

Pris pr. person: Tasting Room: 599,- // On location: 499,-


Bobler

Til denne smagning får I indsigt i forskellige typer af mousserende vin, f.eks. Champagne, Prosecco, Asti og Francioarta. Der er nemlig store forskelle i måden hvorpå vinene fremstilles, hvilket kommer til udtryk i vinenes fremtoning. Vi smager 6-8 vine.

Pris pr. person: Tasting Room: 399,- // On location: 299,-


”Den blinde”

Kan I lide at blindsmage? Så er dette smagningen for jer! Vi vælger 6-8 vine, og I skal forsøge at gætte, hvad vi smager. Enten individuelt eller som hold - det bestemmer I!

Pris pr. person: Tasting Room: 399,- // On location: 299,-


 ”Den blinde” - Deluxe

Samme koncept som ”Den blinde”, men med vine af højere kvalitet og vine med alder.

Pris pr. person: Tasting Room: 599,- // On location: 499,-


Distinto Deluxe

Få en Tour de force i vores sortiment. Det kan være en smagning med topvine fra vores forskellige producenter. Eller hvad med en vertikalsmagning; dvs. vine i forskellige årgange fra samme producent? Eller måske en vintage-smagning med forskellige udtryk af Barolo fra én bestemt årgang? Kun fantasien sætter grænser - skriv til os og vi aftaler nærmere.

Pris pr. person: Tasting Room: fra 999,- // On location: fra 899,-


Master Classes

Vi tilbyder også undervisning til professionelle eller ambitiøse amatører der ønsker at gå mere teknisk til værks. Undervisningen vil have form som Master Class, hvor vi går i dybden indenfor et mere afgrænset tema. Eksempler på dette kunne være BaroloToscanaPinot Noir.

Det er smagninger, hvor informationsniveauet er ekstra højt, og hvor formen har karakter af uddannelse.

Kontakt os for at høre nærmere: [email protected]

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.