Typisk Sancerre fremstillet på 100% Sauvignon Blanc og udelukkende gæret og lagret på ståltank, hvorved det friske og sprøde udtryk bevares.
I næsen er vinen ekspressiv med aromaer af bl.a. hyldeblomst, grønt græs samt citrusfrugt, og i munden opleves vinens fine mineralitet der sammen med den fine frugt efterlader en behagelig frisk og tør eftersmag.
Nyd denne klassiske vin som aperitif eller til diverse salater og skaldyrsanretninger, hvor et friskt input vil matche. Prøv den evt. også til det asiatiske køkken eller som lækker læskende relax-vin for sig selv på terrassen en lun sommeraften.