JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Jonas Fogh
Sommelier med et glødende servicegen
Jonas har mere end 15 års brancheerfaring som importør og vinhandler, og mere end 10 års erfaring som sommelier fra restaurationsbranchen.
I 2016 gennemgik han Vinakademiets sommelieruddannelse, men eksamen blev udskudt, da andre arbejdsopgaver krævede særlig opmærksomhed i en længere periode. Vinstudiet genoptages i 2017 og 2018.
De mange år i branchen, og de mange timer på gulvet, har givet ballast og viden til at kunne vejlede såvel restauratører som privatpersoner i vinvalg og smageteknik, og Jonas afholder et stort antal vinsmagninger for foreninger, branchefolk, firmaer mm., hvor vinens historie, egenskaber og typisitet præsenteres, oftest ud af selvoplevede erfaringer fra besøg hos producenterne.
Vinen skal forstås og bruges rigtigt - og smage af det område, hvorfra den kommer
For Jonas er det vigtigste, at man forstår vinen og hermed også den omkringværende atmosfære; hvem har lavet den, hvorhenne, hvordan og hvorfor? Vinen skal kort sagt være tro mod dens oprindelse, både den geografiske, den traditionelle og personbundne; med andre ord dens teorroir.
Når så vinen er forstået, og "man ligefrem kan se vingården for sig og dufte lavendel, salvie og toskanastøvet", så skal den bruges efter de intentioner, hvormed den blev født.
Jonas er så absolut tilhænger af den klassiske skole inden for vinens verden, men lader der også være plads til spændende nye tendenser: "Der er jo altid nogle der laver et eller andet anderledes, og ikke så sjældent endda falder det ret godt ud, fx er de nye tendenser med amfora-lagring super interessant og værd at holde øje med".
Skal Jonas vælge en vin til ham selv, falder valget ofte på Piemonte og særligt på Barolo, klassisk naturligvis. Særligt glad er han for vinhusene i kommunerne La Morra og Barolo, hvorfra Michele Chiarlo's Barolo "Cerequio" 2001 samt Barolo "Terlo" i årgang 1978 og 1997 fra Camerano & Figli står meget højt på han egen top-10 liste. Ligeledes på denne liste, vil den imponerende supertoskaner Ornellaia 1988 være at finde.
Jonas er sammen med Christian Madsen stifter af Distinto og partner i firmaet.
Jonas kan kontaktes på tlf. 28 70 96 16 eller på [email protected].