Ikke på lager
Giulia Negri

Giulia Negri, "Serradenari" '19Barolo DOCG

2019

Kompleks og raffineret Barolo fremstillet på druer dyrket i 520 meters højde fra parceller i Serradenari, der ligger øverst i kommunen La Morra.

Pris
749,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Giulia Negri 'Serradenari' 2019 Barolo DOCG

Kompleks og raffineret Barolo fremstillet på druer dyrket i 520 meters højde fra parceller i MGA'en Serradenari, der ligger øverst i kommunen La Morra.

Giulia Negri fremstiller meget burgundiske vine, men efter old school principper. Gæringen finder sted spontant, dvs. uden tilsætning af kulturgær, i store 60 hektoliters fade og med ca. 40 dages maceration. Herefter hviler vinen i 30 måneder på store fade med let toasting. Produktionen er økologisk funderet, og vinene vil være certificerede fra årgang 2016.

I glasset byder Barolo Serredenari på en indbydende floral næse med noter af rosenblade, rosenvand, i det hele taget en liflig parfumeret stil, som kombineres med fin rød frugt og antydninger af skovbund og trøfler. Syren er dækket fint ind, mens der i denne version er smæk på tanninen og god tyngde på kroppen. Det er et mere koncentreret glas vin end "lillebroren" La Tartufaia, og det er en vin der vil være oplagt at give lidt mere tid på langs i kælderen.

Vi anbefaler at skænke vinen i store åbne glas ved ca. 17°C, og gerne efter en grundig dekantering.

Detaljer
LandItalien
OmrådeBarolo
ProducentGiulia Negri
Årgang2019
DruesortNebbiolo
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol14%
Lagring30 måneder på 25 hektoliters fade af slavonsk eg.
ØkologiskJa