Menu

Cannonau di Sardegna "Lillové"

Cannonau di Sardegna "Lillové" 2018
Gabbas

Varenummer : 2015-10

139,00 DKK

På lager

Sæt på huskeliste

Om vinen:

Her får man virkelig stor vin til små penge. Giuseppe Gabbas' Lillové er fremtillet på overvejende Cannonau-druer fra en 9 hektar stor mark beplantet i ca. 320 meters højde med granitholdig jordbund. Der er desuden et indhold af ca. 10% Muristellu, en lokal mindre kendt druesort, som også indgår i vinhusets topvin, Arbòre.

Vinen, der har en imødekommende rund frugt og en dejlig saftighed, fremstilles med et hektarudbytte på ca. 40 hektoliter pr. hektar.

Druerne, der dyrkes i respekt for naturen og helt uden brug af kemiske hjælpemidler, høstes i perioden mellem 15. og 25. september, og gæringen finder sted i temperaturkontrollerede ståltanke, hvorpå vinen modnes ca. 7 måneder, inden den tappes på flaske. Efter ca. 2 måneders flaskemodning, kommer vinen på markedet.

I glasset fremstår den med rubinrød farve med en medium farvekoncentration. Den byder på en ekspressiv og åben næse med lækker sødmefuld og moden rød frugt og lidt florale noter. Dertil kommer et nydeligt, let og delikat urtet garrigue-præg der tilfører lidt kant til vinen, og giver den en typisk middelhavskarakter.

I munden imponerer den med god fylde, silkebløde tanniner, frisk saftighed og god syre.

Vinen er en glimrende allrounder; lækker i sig selv, men også oplagt til fx braiserede retter med svinekød, lammekød eller oksekød.

 

Specifikationer:

Druesammensætning: 90% Cannonau (Grenache), 10% Muristellu.

Lagring: 7 måneder på ståltank, 2 måneder på flaske.

Distrikt: Nouro, Sardinien.

Alkohol: 14%.

Packaging: Leveres i 6 stk. karton.

Andre vine fra denne producent

 

Om producenten:

Tekst på vej..