Menu

Franciacorta '61 Satèn "Cuvée Storica"

Franciacorta '61 Satèn "Cuvée Storica"
Berlucchi

Varenummer : 03-0006

199,00 DKK

På lager

Sæt på huskeliste

Om vinen:

Her er det tale om en helt unik Franciacorta-type kaldet "Satèn", der betyder "silke" på lokal dialekt. Navnet refererer til den helt særlige, nærmest silkebløde, fornemmelse, som vinen giver pga. af super fine og subtile bobler og en meget cremet konsistens.

Denne særlige, meget cremede, spumante-stil frembringes ved at tilsætte en "liquer de tirage" med et lavere sukkerindhold pr. liter (20 gram/l), sammenlignet med de klassiske Franciacorta-spumanter. Den er desuden fremstillet udelukkende på grønne druer (Chardonnay), i modsætning til den klassiske Franciacorta.

Vinen kommer fra det historiske hus Berlucchi, der er beliggende i Borgonato di Corte Franca i Brescia-provinsen. Franciacorta-distriktet er generelt kendt som hjemstedet for de fornemmeste mousserende vine i Italien.

Vinen, der opkaldt efter årstallet, hvor den første Franciacorta så dagens lys (1961), er fremstillet efter den klassiske metode, altså med gæring på flaske, såkaldt "maturation sur lie", i minimum 24 måneder.

I glasset præsenterer den sig med let strågul farve og let grønlige nuancer samt fin, fin vedvarende perlage, mens den i munden imponerer med en blød, cremet mousse og fin fylde, men stadig med klassisk rankhed, ren frugt og fast syre.

Næsen er rig og indsmigrende med noter kandiseret citrus, fersken, abrikos og tropisk frugt, og et delikat twist af gærnoter og ristet brødskorpe.

 Den er en unik vin der vil være oplagt til aperitif, men også til fx lettere risotto-retter med fisk- og skaldyr, og så er den uden sidestykke til luksus-skinker som Parma, San Daniele eller Sauris samt til mellemmodende oste.

Bør nydes ved ca. 8-10°.

Specifikationer: 

Druesammensætning: 100% Chardonnay.

Distrikt: Franciacorta, Lombardiet.

Alkohol: 12,5%.

Indhold: 0,75 liter.

Andre vine fra denne producent

Om producenten:

Berlucchi er vel nok den mest kendte producent af mousserende vine i Italien. Vinhuset blev grundlagt i slutningnen af 1950'erne af de to venner Guido Berlucchi og Franco Ziliani, men først i 1961 så de første flasker Berlucchi-spumante dagens lys. Huset har hjemsted i Franciacorta-distriktet, i Borgonato (nær Brescia, syd for Lago d'Iseo), i den norditalienske region Lombardiet.

Den første producerede vin, som var en spumante fremstillet på den klassiske metode efter fransk inspiration (Champagne), blev døbt "Pinot di Franciacorta". Det var første gang nogensinde, at en vin fik betegnelsen "Franciacorta", der jo som bekendt i dag er det førende brand og distrikt inden for mousserende vine fremstillet på den klassiske metode i Italien, - og Berlucchi-huset blev dermed principielt foregangsmand og opfinder af hele begrebet "Franciacorta".

I dag er Berlucchi en af de førende producenter på sit felt, og vinhusets varianter i serien "Cuvée' Imperiale" er vel nok de mest kendte italienske mousserende vine blandt de italienske forbrugere overhovedet; en kraftig understregning af vinhusets rolle som absolut markedsleder på sit felt.

Vinhuset lægger desuden navn til trofæet "The Guido Berlucchi Trophy", som hvert år tildeles årets bedste sommelier kåret af den italienske sommelierforening "AIS" (Associazione Italiana Sommelier).

Vi importerer serierne "Cuveée '61", både i non-vintage og vintage-versionerne. '61-serien er at betragte som Berlucchis top-serie og består af vine som kun findes indenfor toppen af gastro-sektoren eller i specialhandelen.