Menu

Mosel Riesling Kabinett "Enkircher Ellergrub" 2018

Mosel Riesling Kabinett "Enkircher Ellergrub" 2018
Weingut Weiser-Künstler

Varenummer : WEISENKA18

Kun 5 tilbage

249,00 DKK

På lager

Sæt på huskeliste

Om vinen:

Weiser-Künstlers kabinett fra marken Ellergrub fremstillet på over 100 år gamle upodede vinstokke. Ellergrub er en stejl vestvendt skråning. Jordbunden består primært af grå skifer, der giver en mineralsk smagsfornemmelse. Restsukkerniveauet (RS) ligger på på 53 g/L, men grundet syres fornemmes vinen ikke så sød, som sukkerniveauet kunne antyde. Vinen fermenterer og lagres på fuder.

Næsen er meget ren og druetypisk med noter af grønne æbler, citrus, melon og fossile antydninger. Den er mager på paletten, rank og med en syre der bestemt er til stede. Vinen slutter med en rund eftersmag, grundet restsukkerniveauet.

Kabinett-vine er generelt et perfekt match til asiatiske retter med en smule spiciness, da sødmen på flot vis pakker krydderierne ind. 

Specifikationer: 

Druesammensætning: 100% Riesling.

Lagring: Fuder

Distrikt: Mittel-Mosel

Alkohol:

Indhold: 0,75 liter.

Årlig produktion: 1050 flasker

Packaging:

Andre vine fra denne producent

Om producenten:

Siden maj 2017 har vi med stolthed repræsenteret det lille Mosel-hus, Weingut Weiser-Künstler, beliggende i Traben-Trarbach i Mittel-Mosel, blot 4-5 km fra Bernkastel.

Vinhuset er drevet af ægteparret Konstantin Weiser og Alexandra Künstler som har fremstillet Riesling i Mosel siden 2005, og som allerede i 2007 fik Jancis Robinsons opmærksomhed, da hun på sin blog opfordrende skrev ”Go find these wines!”. Også i Hugh Johnsons & Jancis Robinsons hovedværk ”Den store vinbog”, er Weiser-Künstler fremhævet som værende blandt morgendagens stjerner i Mosel.

I dag besidder Weiser-Künstler i alt 4,2 hektar med udelukkende Riesling fra marker på skråningerne Enkircher Ellergrub, Enkircher Steffensberg, Trabener Gaispfad og Wolfer Sonnenlay. I 2016 erhvervede de sig også Trarbacher Schlossberg og Taubenhaus. Alle disse plots var højt respekterede og demarkerede i 1897 Mosel-Weinbau-Karte, den oprindelige administrative kortlægning af vinmarkerne i Mosel under Koblenz-distriktet.

Weiser-Künstlers marker er fortrinsvis beplantede med gamle, upodede stokke, helt op til 100 år gamle. Produktionsfilosofien er organisk, respektfuld og funderet i maksimal hensyntagen til biodiversiteten, og med inspiration i Steiners biodynamik. Der arbejdes således økologisk i både mark og kælder (certificeret fra og med årgang 2017), vinene gærer udelukkende ved hjælp af druernes naturlige gær, og vinene klares eller filter-filtreres ikke. Det er derfor ekstremt rene og naturlige vine med fokus på det rene udtryk.

I produktionen anvender Weiser-Künstler en Kombination af ståltanke, gamle store fade (fuder), og i begrænset omfang brugte barriques. Fokus er på delikate Riesling-vine med notérbar restsødme, men de producerer også knastørre og halvtørre Rieslings.

Weiser-Künstlers vinstil er klassisk Mosel.