Menu

Reuilly Rouge "Les Fossiles"

Reuilly Rouge "Les Fossiles" 2019
Denis Jamain

Varenummer : REU-LESFR18

159,00 DKK

På lager

Sæt på huskeliste

Om vinen:

Biodynamisk rødvin fremstillet i Reuilly-distriktet, som er beliggende i det Centrale Loire, ikke ret langt fra distrikterne Sancerre, Pouilly-Fumé og Menetou-Salon. Reuilly er beliggende længst mod vest ift. de førnævnte distrikter, og Denis Jamains vingård befinder sig mere specifikt ca. 80 km vest for Sancerre, vel nok det mest kendte distrikt dem alle.

Les Fossiles Rouge er fremstillet udelukkende af Pinot Noir-druer fra et sydvendt plot på ca. 4 hektar på bjergsiden Les Pierres Plates. Jordbundstypen er en kombination af ler og kalksten og ikke mindst fossilerede skaldyr, deraf navnet Les Fossiles. Jordbundstypen hører til den geologiske Jurassic-periode som spores ca. 50 millioner år tilbage.

Druerne høstes ved optimal modenhed, og gæring finder sted i temperaturkontrolleret tank udelukkende i kraft af den naturligt forekommende gær. Farven er rubinrød med et ungdommeligt violet skær og en relativ lav intensitet der gør vinen transparent i glasset. Næsen er frugtig og ren i udtrykket, med masser af rød frugt som fx jordbær, hindbær, røde kirsebær, en anelse solbær, og så ellers en diskret note af lakridsrod. Der er pæn kraft på næsen. På paletten er vinen blød med en pæn fylde og en meget harmonisk fremtoning; blide tanniner, god syre og god længde. De røde frugter går igen på paletten, men afslutningen markeres af en tydelig mineralsk, let saltet afslutning, hvor syre bliver ved at pirre, så mundvandet driver. Det her er en Pinot Noir-vin der på én gang fremstår moden i frugten og alligevel kølig i stilen; det er saftigt og læskende, og med en energisk nerve.

Prøv den fx til charcuteri, svinekød, kalvekød, grillet fisk og fjerkræ.

Serveres ved ca. 15-17°C i glas med stor munding. Det oplagte valg er det klassiske Bourgogne-glas.

Anbefalet drikkevindue for årgang 2018 er 2019-2025.

 

Specifikationer:

Druesammensætning: 100% Pinot Noir.

Lagring: 12 måneder på ståltank.

Distrikt: Reuilly (Loire), Frankrig.

Alkohol: 13%.

Indhold: 0,75 liter.

Packaging: Leveres i 6 stk. karton.

Andre vine fra samme producent

 

Om producenten:

Domaine de Reuilly er beliggende i Loire ca. 80 km vest for byen Sancerre.

Jordtypen er Kimmeridgian, altså oprindelig havbund, hvorfor der er meget rige forekomster af fossilerede muslingeskaller og kalksten. Dette giver vinene et skarpt mineralsk, let salint, udtryk, sådan som vi også kender det fra de gode eksempler i Chablis og Sancerre. I Denis Jamains vine er der virkelig tryk på på dette udtryk!

Denis Jamain arbejder, i lighed med i Sancerre-distriktet, med Pinot Noir, Sauvignon Blanc, men dertil kommer en anelse Pinot Gris (til rosé). Alle vinene er både biodynamisk (Demeter, siden 2011) og økologisk (Veritas, siden 2007) certificerede og er fremstillet ud fra den største respekt til natur og menneske. Han tilgår winemaking ud fra et naturligheds-approach, så han benytter hverken tilsætning af kulturgær eller andre substanser, og benytter kun sulfitter i et absolut minimum. Hans målsætning er at fremstille vine der er autentiske, terroir- og drue-typiske, og som med finesse og aromaintensitet udtrykker det som appellationen Reuilly handler om.