På lager
Denis Jamain

Dom. Reuilly, Les Fossiles Rouge 2021 AOC Reuilly ØKO

2021

Biodynamisk Pinot Noir fremstillet i Reuilly-distriktet i Loire. Flot alternativ til rød Bourgogne, her kommer man virkelig langt for pengene.

Pris
179,00 DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.200 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Domaine Reuilly, Les Fossiles Rouge 2021 AOC Reuilly ØKO

Biodynamisk rødvin fremstillet i Reuilly-distriktet, som er beliggende i det Centrale Loire, ikke ret langt fra distrikterne Sancerre, Pouilly-Fumé og Menetou-Salon.

Reuilly er beliggende længst mod vest ift. de førnævnte distrikter, og Denis Jamains vingård befinder sig mere specifikt ca. 80 km vest for Sancerre, vel nok det mest kendte distrikt dem alle.

Les Fossiles Rouge er fremstillet udelukkende af Pinot Noir-druer fra et sydvendt plot på ca. 4 hektar på bjergsiden Les Pierres Plates. Jordbundstypen er en kombination af ler og kalksten og ikke mindst fossilerede skaldyr, deraf navnet Les Fossiles. Jordbundstypen hører til den geologiske Jurassic-periode som spores ca. 50 millioner år tilbage. Druerne høstes ved optimal modenhed, og gæring finder sted i temperaturkontrolleret tank udelukkende i kraft af den naturligt forekommende gær.

Farven er rubinrød med et ungdommeligt violet skær og en relativ lav intensitet der gør vinen transparent i glasset. Næsen er frugtig og ren i udtrykket, med masser af rød frugt som fx jordbær, hindbær, røde kirsebær, en anelse solbær, og så ellers en diskret note af lakridsrod. Der er pæn kraft på næsen.

På paletten er vinen blød med en pæn fylde og en meget harmonisk fremtoning; blide tanniner, god syre og god længde. De røde frugter går igen på paletten, men afslutningen markeres af en tydelig mineralsk, let saltet afslutning, hvor syre bliver ved at pirre, så mundvandet driver. Det her er en Pinot Noir-vin der på én gang fremstår moden i frugten og alligevel kølig i stilen; det er saftigt og læskende, og med en energisk nerve.

Prøv den fx til charcuteri, svinekød, kalvekød, grillet fisk og fjerkræ.

Detaljer
LandFrankrig
OmrådeLoire
ProducentDenis Jamain
Årgang2021
DruesortPinot Noir
Flaskestørrelse75 cl.
Alkohol13%
Lagring12 måneder på ståltank
BiodynamiskJa
ØkologiskJa