Ikke på lager
Chionetti

Chionetti, Barolo Primo '15 Dogliani - øko

2015
Elegant Monforte d'Alba Barolo fremstillet af druer fra Bussia...
Pris
379,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Om vinen:

I 2015 erhvervede Nicola Chionetti sig nogle topmarker i Barolo-kommunerne Monforte d'Alba (Bussia, Pianpolvere Soprano) og Castiglione Falletto (Parussi), og i 2019 blev de første to Barolo'er frigivet. Dette er "lillebroren", Primo, en Barolo fremstillet af druer høstet fra marker i MGA'en Bussia, på nordsiden af Monforte d'Alba. Det er en vin der kun produceres meget få flasker af årligt, og hvoraf kun et stærkt begrænset antal flasker kommer til Danmark. I 2015-årgangen blev der produceret i alt 3.198 flasker samt 28 flasker i magnumformat.

Den alkoholiske gæring varede i 2015 blot 10 dage, hvorefter yderligere 10 dages maceration fandt sted med jævnlig punch-down af hatten. Herefter blev vinen flyttet til store fade af fransk eg, hvor den modnede frem til aftapning 24 måneder senere. Vinen er ufiltreret.

Barolo Primo byder på en parfumeret næse med vilde blomster og krydderurter og et umiddelbart mineralsk indtryk. Der er et væld af lys rød frugt, fx lyse kirsebær, modne jordbær og en anelse støvet jordpræg. På palletten er vinen elegant og blød, men markeret af en god syre og en fast tannin.

Vinen er den oplagte ledsager til vigtige vinøse stunder med dine bedste vinvenner. Gastronomisk vil vi anbefale en kontekst, hvor det på tallerken har jordede elementer (fx svampe, trøfler), er proteinrigt eller fedtholdigt.

Bør nydes i Bourgogne-glas ved ca. 17°C.

 

Specifikationer:

Druesammensætning: 100% Nebbiolo.

Lagring: 24 måneder på store fade af fransk eg (ikke ristede).

Distrikt: Monforte d'Alba, Piemonte, Italien.

Alkohol: 14%.

Årlig produktion: 3.198 flasker, 28 magnumflasker (årgang 2015).

Indhold: 0,75 liter.

Packaging: Leveres i 6 stk. karton.

Andre vine fra samme producent

 

Om producenten: 

Da vi for første gang smagte vinene fra Chionetti, blev vi øjeblikkeligt bjergtaget. Endelig var vi stødt på vine fremstillet af ”Piemontes trejdeviolin”, Dolcetto-druen, som beviste, at der så sandelig kan skabes store vine på denne, ofte lidt ringeagtede, lokale druesort. Dolcetto betragtes af mange som en drue uden det store potentiale, til fremstilling af syrefattige og simple ”frokostvine” med en lidt rustik tanninstruktur. Skeptikerne vil mene, at det er en drue, der i stil minder om Barbera, dog med lavere syre og højre tannin.

Chionetti lægger med sine vine stor afstand til disse betragtninger. Her er der tale om vine af højeste kvalitet og med et stort lagringspotentiale.
 
Inden vi mødte Nicola Chionetti, som er 5. generation i Chionetti-familien, havde vi kun smagt kedelige eksemplarer af Dolcetto. Så det var med forventningerne helt i bund, at vi satte os for at smage. Det var i foråret 2019, og lad os bare være ærlige, det var også første gang vi smagte, hvad en god Dolcetto virkelig kan præstere!
 
Chionetti er beliggende i kommunen Dogliani, som ligger ganske tæt på Monforte d’Alba i det UNESCO-beskyttede område, Langhe. Dogliani betragtes som højborgen for top-Dolcetto. Det er også i Dogliani, at Dolcetto menes at have sin oprindelse. Allerede i 1593 blev navnet "Dozzetto" (Dolcetto) nævnt for første gang i et officielt dokument udstedt af Dogliani kommune. Landsbyen har sin egen appellation, Dogliani DOCG, og vine, der bærer Dogliani på etiketten skal være fremstillet på 100% Dolcetto. De bedste eksempler har et stort lagringspotentiale, samt stor kompleksitet og struktur. De er frugtrige (til den mørke, blå-frugtede side), men har stadig rankheden som er så typisk for Piemonte-vinene; her er god syre, god tannin og krop.
 
Dogliani-appellationens kvalitet underbygges af en af verdens førende vinkritikere, Jancis Robinson, i hovedværket The Oxford Companion To Wine:
”... Dogliani or Dolcetto di Dogliani DOCG produces truly exceptional, ageworthy, and complex wines radically different from the many uninspiring but cheaper Dolcetto.”
 
Historien
Vinhuset blev grundlagt af Giuseppe Chionetti i 1912, hvor han købte vinmarker i San Luigi-området i Dogliani og samtidigt anlagde vingården. I begyndelsen blev produktionen solgt som ”bulk” til negocianter og andre producenter, men efterhånden blev mere og mere vin solgt færdigflasket, og først fra da af begyndte familien at markedsføre vinene under navnet Chionetti.
Det var takket være Quinto Chionetti, 3. generation, at vinhusets renommé for alvor begyndte at vokse. Quinto satte kvaliteten i højsædet og satte skub i udviklingen, bl.a. med eksport til USA. Quintos søn Andrea (4. generation) begyndte efterfølgende at eksperimentere og studere de forskellige marker og beliggenheder, og begyndte at vinificere druerne fra de forskellige plots særskilt. Dette førte til skabelsen af de tre cru’er; Sorì BriccoleroSan LuigiVigna la Costa. I dag bare kendt som BriccoleroSan Luigi og La Costa.
 
Nicola Chionetti - nutidens bannerfører
I 1988, da det så allermest rosenrødt ud, døde Andrea og hans datter Elena på tragisk vis i en bilulykke. Quinto genindtrådte som følge af de ulykkelige omstændigheder som daglig leder, og førte virksomheden ind i det 21. århundrede. I 2013 blev tøjlerne overdraget til Nicola Chionetti, Quintos nu faderløse barnebarn, der lige siden med sikker hånd har ført traditionerne videre.
 
Nicola er en progressiv og intellektuel ung winemaker, som tilmed kan skrive ”Italiens yngste borgmester nogensinde” på CV’et!
 
Siden årgang 2015 har familien Chionetti desuden fremstillet vine fra marker i Barolo-området (Monforte d’Alba), hvor de har opkøbt i alt tre marker, herunder Bussia.
 
Hele produktionen er økologisk, om end kun Dolcetto-vinene er certificerede. Den samlede produktion er ca. 85-90.000 flasker om året.
Detaljer
LandItalien
OmrådeBarolo
ProducentChionetti
Årgang2015
DruesortNebbiolo
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol14,0%
Lagring24 måneder på store fade af fransk eg (ikke ristede).