Ikke på lager
Tenuta di Carleone

Carleone, Chianti Classico 2020 D.O.C.G

2020

Super elegant og æterisk Chianti Classico fra den anerkendte britiske winemaker Sean O'Callaghan. Fremstillet udelukkende på Sangiovese.

Pris
269,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Tenuta di Carleone, DOCG Chianti Classico 2020

Anmeldelse af Søren Frank, Berlingske. 12.02.2022

"Den britiske vinmager Sean O’Callaghan arbejdede i 25 år for den glimrende Chiantiproducent Riecine, men er i dag gået i partnerskab med den østrigske familie Egger, som siden 2012 har ejet Tenuta Carleone i Radda. Det er der bestemt kommet noget godt ud af, for denne chianti, som scorer fem og en halv stjerne, er efter min mening smagningens bedste.

Vinen er baseret på 100 procent sangiovese, heraf 10 procent i hele klaser med stilke fodtrampet og macereret hele to måneder uden nogen form for tilsætninger og lagret i udelukkende gamle fade og stål. Den ekstremt frugtige og parfumerede næse formelig oser af amerena-kirsebær med et strejf af acetone, mens saftigheden og drikbaren er særdeles høj. Her har vi Chiantis fremtid!"

Om vinen

Winemaker Sean O’Callaghan ønsker med sin Chianti Classico at vise Sangiovese i sin reneste form og udtrykke det unikke terroir i Radda, hvor Tenuta di Carleone er beliggende. En Chianti Classico i den "røde stil", det vil sige fuld smæk på de røde bær, såsom jordbær, hindbær og også lidt rabarber, men samtidig med det klassiske "støvede" toscanske præg.

Om vinen udtaler Sean: “The Winery is right in the middle of Chianti Classico, within the original borders of the Chianti Storico. So we decided to honour the area and make a 100% Sangiovese that expresses our little corner of Radda in Chianti”.

Vinen lagrer udelukkende på cement og ståltanke, netop for at give det reneste udtryk.

Detaljer
LandItalien
OmrådeToscana
ProducentTenuta di Carleone
Årgang2020
DruesortSangiovese
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol13,5%
Lagring18 måneder på ståltank og cement

Tenuta di Carleone

Tenuta di Carleone er relativt nyt og super interessant projekt i Radda i Chianti, startet i 2012 af den østrigste entrepenør Karl Egger. I 2016 fik han den anerkendte winemaker Sean O’Callaghan ombord, til at sætte sit eget præg på vinene. Om tilgangen af Sean O’Callaghan, skriver Tenuta di Carleone på deres hjemmeside: “Sean was asked to join and help to build a small artisinal winery making classically defined Sangiovese with a twist. Sean’s twist.” Og hvilket twist; Vinene er rene, stringente og klassiske men samtidig med et forfriskende og ungdommeligt præg.

Sean O’Callaghaen er således hjernen og hænderne bag vinene. Han er oprindeligt fra Somerset i England og flyttede til Toscana i 1991 efter at have studeret ønologi i Tyskland. Han var head winemaker på den berømte Chianti-producent Riecine i 25 år, som han forlod i 2016 til fordel for netop Tenuta di Carleone. Sean har en uovertruffen viden om og forståelse af det lokale terroir og mikroklima og en unik forkærlighed for Sangiovese-druen. Han er blandt venner kendt som 'Il Guercio', der betyder 'den enøjede bandit', og henviser til, at han blev født blind på sit højre øje. Hvilket, ifølge Sean selv, har givet ham alternative måder at anskue vinfremstilling og verden på. Han har desuden opkaldt en vin efter sig øgenavn.

Tenuta di Carleone besidder 20 hektar beplantet med hovedsagligt Sangiovese og markerne dyrkes økologisk med udvalgte biodynamiske principper.

Vi har importeret Tenuta di Carleone siden efteråret 2020.

 

 

Toscana

Toscana er en region i det centrale Italien og strækker sig langs den vestlige kyst. Regionen kan inddeles i tre overordnede områder: det bjergrige Chianti i nord, det bakkede landskab i syd og det flade kystnære område. Den største drue her er Sangiovese, og området er kendt for vine som Brunello di Montalcino, Chianti Classico og Supertoscanerne, hvor Sangiovese får selskab af fine franske druer som Cabernet Sauvignon, Merlot mfl.