Den føste pas dosé (zero dosage) spumante fra det berømte Franciacorta-hus, Berlucchi; vinhuset der satte hele Franciacorta-distriktet på landkortet, og om noget var vinhuset der var med til at sætte produktionen af mousserende kvalitetsvin i gang i hele italien. Den første mousserende vin fremstillet på den traditionelle metode i dette område, og med "Corte Franca" på etiketten, var Berlucchis flaskegærede spumante i 1961. I dag er Franciacorta-distriktet ubetinget den seriøse bobbelvins distrikt nummero uno i hele Italien - og som distrikt det eneste reelle italienske alternativ til Champagne ud fra en overordnet betragtning.
Berlucchi '61 Brut Nature er fremstillet på vinhusets bedste Chardonnay og Pinot Noir-druer, høstet udelukkende fra egne marker nær landsbyerne Arzelle, Rovere, San Carlo og Ragnoli - marker beplantet med en tæthed på ca. 10.000 stokke pr. hektar. Det er en vintage-spumante, så der anvendes udelukkende druer fra én høst. Høsten foregik i 2010 i medio august.
De friske druer bliver nænsomt presset (hele klaser), og ermentationen foregår på ståltank og med 6 måneders sur lie (bærmekontakt), hvor de bedste batches hviler på barriques, mens en del forbliver på ståltank.
I foråret efter høståret bliver alle batchene med den nu færdige vin clair stukket sammen og tappet på flaske for at gennemgå flaskegæring og modning sur lie. Vinen hviler i 5 år, inden degorgering og afsluttende hvile i 6 måneder. Der justeres ikke på sødmen med liquer de expédition (dosage), hvorfor vinen altså er af typen "Brut Nature".
Vinen, der har modtaget 3 glas i Gambero Rosso i denne årgang, er først og fremmest skabt til sparkling aficionados som ønsker mousserende vin, hvor præcision og renhed er i fokus. Vinen har en cremet tekstur og de fineste bobler som følge af den langvarige udvikling på flaske. Farven er strågullig med svage kobber-nuancer, mens næsen byder på et mineralsk udtryk og frugt med citrusnoter, æble-aromaer og lyst brød. I munden er vinen knivskarp, men samtidig fyldig, og den byder på en lang finale, der bare bliver ved og ved.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på ca. 10-12°.
Vi får kun et beskedent antal flasker til Danmark af hver årgang.
Druesammensætning: 70% Chardonnay, 30% Pinot Noir.
Lagring: De bedste batches hviler på barriques ca. 6 mdr., inden vinen tappes på flaske.
Flaskelagring: Min. 60 mdr. på bærmen, 6 mdr. efter dégorgement.
Distrikt: Franciacorta, Lombardiet.
Alkohol: 12,5%.
Packaging: Leveres i 6 stk. karton.