På lager
Berlucchi

Berlucchi, Nature Mill.

2014
Berlucchis første zero dosage spumante og en af Italiens flotteste eksponenter for brut nature spumante...
Pris
499,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Den føste pas dosé (zero dosage) spumante fra det berømte Franciacorta-hus, Berlucchi; vinhuset der satte hele Franciacorta-distriktet på landkortet, og om noget var vinhuset der var med til at sætte produktionen af mousserende kvalitetsvin i gang i hele italien. Den første mousserende vin fremstillet på den traditionelle metode i dette område, og med "Corte Franca" på etiketten, var Berlucchis flaskegærede spumante i 1961. I dag er Franciacorta-distriktet ubetinget den seriøse bobbelvins distrikt nummero uno i hele Italien - og som distrikt det eneste reelle italienske alternativ til Champagne ud fra en overordnet betragtning.

Berlucchi '61 Brut Nature er fremstillet på vinhusets bedste Chardonnay og Pinot Noir-druer, høstet udelukkende fra egne marker nær landsbyerne Arzelle, Rovere, San Carlo og Ragnoli - marker beplantet med en tæthed på ca. 10.000 stokke pr. hektar. Det er en vintage-spumante, så der anvendes udelukkende druer fra én høst. Høsten foregik i 2010 i medio august.

De friske druer bliver nænsomt presset (hele klaser), og ermentationen foregår på ståltank og med 6 måneders sur lie (bærmekontakt), hvor de bedste batches hviler på barriques, mens en del forbliver på ståltank.  

I foråret efter høståret bliver alle batchene med den nu færdige vin clair stukket sammen og tappet på flaske for at gennemgå flaskegæring og modning sur lie. Vinen hviler i 5 år, inden degorgering og afsluttende hvile i 6 måneder. Der justeres ikke på sødmen med liquer de expédition (dosage), hvorfor vinen altså er af typen "Brut Nature".

Vinen, der har modtaget 3 glas i Gambero Rosso i denne årgang, er først og fremmest skabt til sparkling aficionados som ønsker mousserende vin, hvor præcision og renhed er i fokus. Vinen har en cremet tekstur og de fineste bobler som følge af den langvarige udvikling på flaske. Farven er strågullig med svage kobber-nuancer, mens næsen byder på et mineralsk udtryk og frugt med citrusnoter, æble-aromaer og lyst brød. I munden er vinen knivskarp, men samtidig fyldig, og den byder på en lang finale, der bare bliver ved og ved.  

Vi anbefaler en serveringstemperatur på ca. 10-12°.

Vi får kun et beskedent antal flasker til Danmark af hver årgang.

Druesammensætning: 70% Chardonnay, 30% Pinot Noir.

Lagring: De bedste batches hviler på barriques ca. 6 mdr., inden vinen tappes på flaske.

Flaskelagring: Min. 60 mdr. på bærmen, 6 mdr. efter dégorgement.

Distrikt: Franciacorta, Lombardiet.

Alkohol: 12,5%.

Packaging: Leveres i 6 stk. karton.

Detaljer
LandItalien
OmrådeLombardiet
ProducentBerlucchi
Årgang2014
DruesortChardonnay, Pinot Noir
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol12,5%
Lagring5 år "sur lie" og 6 måneder efter degorgering ligeledes på flaske

Mousserende vine i særklasse fra hjertet af Franciacorta

Berlucchi er vel nok den mest kendte producent af mousserende vine i Italien. Vinhuset blev grundlagt i slutningnen af 1950'erne af de to venner Guido Berlucchi og Franco Ziliani, men først i 1961 så de første flasker Berlucchi-spumante dagens lys. Huset har hjemsted i Franciacorta-distriktet, i byen Borgonato (nær Brescia), i den norditalienske region Lombardiet.
Den første producerede vin, som var en spumante fremstillet på den klassiske metode efter fransk inspiration (Champagne), blev døbt "Pinot di Franciacorta". Det var første gang nogensinde, at en vin fik betegnelsen "Franciacorta", der jo som bekendt i dag er det førende brand og distrikt inden for mousserende vine fremstillet på den klassiske metode i Italien, - og Berlucchi-huset blev dermed principielt foregangsmand og opfinder af begrebet.

I dag er Berlucchi en af førende producenter på sit felt, og vinhusets varianter i serien "Cuvée' Imperiale" er vel nok de mest kendte italienske mousserende vine blandt de italienske forbrugere overhovedet; en kraftig understregning af vinhusets rolle som absolut markedsleder på sit felt.

Vinhuset lægger desuden navn til trofæet "The Guido Berlucchi Trophy", som hvert år tildeles årets bedste sommelier kåret af den italienske sommelierforening "AIS" (Associazione Italiana Sommelier).

Lombardiet

Lombardiet er placeret i den centrale del af Norditalien og er en vinregion, der primært er kendt for sine mousserende vine fra Franciacorta og Oltrepo-Pavese. Vinene er Italiens pendant til Champagne og druerne, samt vinteknikken, er den samme. Altså den klassiske/champagne-metoden. Vinregionen er også hjemsted for appellationen Valtellina, som er kendt for deres rødvine på Nebbiolo-druen.

Vi fandt andre produkter du måske kan lide!