JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Om vinen:
Vinen, der opkaldt efter årstallet, hvor den første Franciacorta så dagens lys (1961), er fremstillet på 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir. Det er en klassisk Brut mousserende vin fremstillet efter den klassiske metode, akkurat som de franske Champagner, og altså med gæring på flaske, såkaldt "maturation sur lie", i minimum 24 måneder.
I glasset præsenterer den sig med let strågul farve og let grønlige nuancer samt fin vedvarende perlage, mens den i munden imponerer med en blød, cremet mousse og fin fylde, men stadig med klassisk rankhed, ren frugt og fast syre.
Næsen er rig og indsmigrende med noter af frisk æblet frugt, lidt pære, citrus og lyse blomster, og et twist af gær- og ristet brødskorpe.
Den er et seriøst bud på en stor italiener i "ægte Champagne-stil". En vin der vil være oplagt til aperitif, men også til fisk- og skaldyrsretter, gerne med pasta eller ris, samt frisk og halvmodne oste.
Bør nydes ved ca. 8-10°. Dosage: 6g/L
Specifikationer:
Druesammensætning: 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir
Distrikt: Franciacorta, Lombardiet.
Alkohol: 12,5%.
Indhold: 6 liter.
Andre vine fra denne producent
Om producenten:
Berlucchi er vel nok den mest kendte producent af mousserende vine i Italien. Vinhuset blev grundlagt i slutningnen af 1950'erne af de to venner Guido Berlucchi og Franco Ziliani, men først i 1961 så de første flasker Berlucchi-spumante dagens lys. Huset har hjemsted i Franciacorta-distriktet, i Borgonato (nær Brescia, syd for Lago d'Iseo), i den norditalienske region Lombardiet.
Den første producerede vin, som var en spumante fremstillet på den klassiske metode efter fransk inspiration (Champagne), blev døbt "Pinot di Franciacorta". Det var første gang nogensinde, at en vin fik betegnelsen "Franciacorta", der jo som bekendt i dag er det førende brand og distrikt inden for mousserende vine fremstillet på den klassiske metode i Italien, - og Berlucchi-huset blev dermed principielt foregangsmand og opfinder af hele begrebet "Franciacorta".
I dag er Berlucchi en af de førende producenter på sit felt, og vinhusets varianter i serien "Cuvée' Imperiale" er vel nok de mest kendte italienske mousserende vine blandt de italienske forbrugere overhovedet; en kraftig understregning af vinhusets rolle som absolut markedsleder på sit felt.
Vinhuset lægger desuden navn til trofæet "The Guido Berlucchi Trophy", som hvert år tildeles årets bedste sommelier kåret af den italienske sommelierforening "AIS" (Associazione Italiana Sommelier).
Vi importerer serierne "Cuveée '61", både i non-vintage og vintage-versionerne. '61-serien er at betragte som Berlucchis top-serie og består af vine som kun findes indenfor toppen af gastro-sektoren eller i specialhandelen.
Land | Italien |
---|---|
Område | Lombardiet |
Producent | Berlucchi |
Årgang | NV |
Flaskestørrelse | 750 ml. |