Ikke på lager

Alfredosa, D.N.A. 2014

Den elegante ballerina og særudgaven i 2014 fra kulthuset Alfredosa...
Pris
499,00  DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.500 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Det her er muligvis en once in a lifetime vin. Kulthuset Alfredosa har i årgang 2014 ikke fremstillet deres sædvanlige Montefalco Rosso og Sagrantino di Montefalco, men i stedet udelukkende fremstillet denne ene vin - naturligvis af selvsamme druer som normalt anvendes til de to øvrige vine. Dét er der kommet blot 4.130 flasker ud af.

Druerne er høstet fra en ca. 20 år gammel mark beliggende i ca. 400 meters højde på skråningen op mod Montefalco bys østside, praktisk talt helt op til den gamle bymur. Marken er ca. ½ hektar stor og beplantet med en tæthed på ca. 5.000 stokke pr. hektar. Klimaet er kontinentalt og jordbunden ler- og kalkholdig.

Vinen er sammenstukket af de typiske sorter i Montefalco Rosso-blendet; Sangiovese, Merlot og Sagrantino, dog i DNA med en klar overvægt af Sagrantino. Merlot-druerne høstes primo september, Sangiovese-druerne ultimo september, mens Sagrantino'en som den sidste bringes i hus primo oktober.

Herpå gæres vinen i temperaturkontrollerede ståltanke inden overgangen til kortvarig lagring på barriques efterfulgt af flaskelagring.

Den fremstår i glasset med en transparent rubinrød farve, en elegant frugtrig bouquet af modne røde lyse bær, som fx jordbær, lyse kirsebær, mørke bitre kirsebær, og let syrlige kirsebær toner frem, mens en ædel muld-note også byder sig på. Næsen virker sødmefuld og indbydende.

I munden opfører den sig som en umbrisk ballerina med luftighed og fjerlet udtryk, selvom hovedruen er Sagrantino. Frugten er elegant, lys og mørk på samme tid, med en let bitterhed og silkebløde tanniner, som langt fra er lige så imposante i DNA som i husets normale vine. Det hele afrundes af en lang eftersmag med fornemt syrebid.

Man fornemmer friskhed, saftighed og spændstighed.

Vinhuset Alfredosa er i rekordtempo ved at udvikle sig til et af Montefalco-distriktets absolutte tophuse. Dels er produktionen så mikroskopisk, at der er meget få flasker at gøre godt med, dels er vinene af så uhørt højt klasse at kun få kan måle sig med dem. Huset ejes og drives af ægteparret Raffaella og Alfredo som med kyndig assistance fra winemaker Tiziano Vistalli er i færd med at skabe et boutique winery der sætter helt nye standarder for vinene i Montefalco.

Vinen her er udelukkende blevet til, da Raffaella, Alfredo og Tiziano ikke ønskede at fremstille den sædvanlige Sagrantino di Montefalco i 2014-årgangen, som var præget af kulde og regn. I stedet ville de gøre noget ekstraordinært ud af en - på papiret - lidt svagere årgang ved at blende husets to cuvéer i én og samme vin og samtidigt ændre vinifikationen en hel del. Vinen her har faået meget kortere maceration, kortere tid på barriques, hvorfor den har et langt lettere udtryk end den sædvanlige produktion. Alfredosa har med andre ord begået en lille genialitet i et ellers udfordrende år. 

Bør serveres ved ca. 16-17° og gerne til fjerkræ, svinekød eller kalvekød. Prøv den evt. fiskeretter, hvor umami og røg spiller en væsentlig rolle - den vil overraske!

Druesammensætning: 50% Sagrantino, 40% Sangiovese, Merlot 10%.

Lagring: 6 mdr. på barriques af fransk eg med medium toast, dernæst ca.3 mdr. på flaske.

Distrikt: Montefalco, Umbria.

Alkohol: 13,5%.

Årlig produktion: 4.130 flasker af årgang 2014.

Detaljer
Flaskestørrelse750 ml.