Hvem er vi? DISTINTO Vinimport er en del af DISTINTO Gruppen ApS, der udover importvirksomhed og konsulentvirksomhed for danske og italienske vinfirmaer også omfatter den italienske vinbar ”Il Senso” i Gothersgade i København (www.ilsenso.dk). Virksomheden, der til dagligt ledes af Jonas Fogh og Christian Madsen, leverer vine til private, virksomheder, restaurationer, forretninger og hoteller, der ikke går på kompromis med kvaliteten og som har et udtalt ønske om at arbejde seriøst og langsigtet med en pålidelig leverandør. Virksomheden blev stiftet i november 2002 med udgangspunkt i en brændende interesse for Italien og i særdeleshed for italienske vine. Speciale i italiensk vin Vores speciale er italienske vine. Vinene hentes fra nøje udvalgte producenter i især de tre ”store” vinregioner Piemonte, Toscana og Veneto. Spændende vine fra andre regioner, eksempelvis Sicilien, Alto Adige, Basilicata og Puglia, finder dog også vej ind i vores sortiment, der løbende tilpasses de krav, et dynamisk dansk marked stiller til den gode italienske vinoplevelse. Vores fokus på samarbejde med italienske producenter er garanti for altid at gøre en fornuftig og seriøs handel med os, når der skal handles italiensk vin. Som kunde hos DISTINTO kan du være sikker på følgende: - Vi yder altid en 100% fokuseret kundeservice,
- Vi yder præcis og pålidelig levering - vi har egen lagerhåndtering og logistikafdeling,
- Vi tilbyder uddannelse af personale (B2B) samt arrangering af events, vinsmagninger mm.,
Erfaring med kvalitet - Vi ved, hvad det vil sige at sætte kvaliteten først... Siden 2002 har vi distribueret italienske kvalitetsvine i Danmark, og siden maj 2006 har vi drevet den italienske vinbar ”Il Senso” i Gothersgade, København. Vinbaren blev i december 2007 og i november 2008 kåret til ”Byens Bedste Vinbar” af AOK (Alt Om København; et medie ejet af Berlingske) og modtog i 2006 fem kopper (max) af café-anmelder Henrik Palle i Politiken. |